Onsdag den 20. oktober kl. 12.15 stod jeg spændt og ventede i Athens Lufthavn. Efter nogle minutter skete det endelig; Kristian kom ud gennem dørene fra bagagebåndet. NØJ, det var dejligt at se ham igen. Vi skyndte os ned for at tage metroen til Athen. Vi havde nu ikke behøvet at skynde os, for der gik noget tid, før metroen kørte tilbage til byen. Da vi endelig kom tilbage til lejligheden, var klokken allerede så mange, at jeg ville komme for sent til græsk. Jeg tog hurtigt den beslutning, at pjække, så vi kunne gå en tur rundt i byen.
Efter Kristian havde fået lov til at hvile sig i et par minutter (og han havde pakket min dyne ud - den havde han nemlig med til mig), gik vi mod Akropolis.
Dejligt at have studiekort - 2 gange 12 euro sparet.
![]() |
| Kristian og mig oppe på Akropolis. |
![]() |
| Et meget diskret indgangsparti til tempelområdet oppe på Akropolis. |
![]() |
| En flyvende oplevelse. |
Kristian kom til Athen en dag, hvor vejret var rigtig dejligt. Vi gik uden problemer rundt med bare arme (som I kan se på billederne). Udsigtigen fra Akropolis er helt fantastisk, og templerne deroppe er da også fine at kigge på... Ej, alvorligt talt; helt sikkert et besøg værd.
Efter at have gået rundt på og omkring Akropolis, trængte vi til noget aftensmad. Denne blev indtaget i Monastiraki.
Efter en dejlig eftermiddag og aften, gik vi tilbage til lejligheden, hvor Kristian pakkede ud (læs: smed alt fra kufferterne ud på gulvet). Udover hans egne ting, havde han også forskellige ting med til mig, bl.a. dyne, pakker fra Irma Dorthea, shake'n'bake-kager og en savnet bamse.
Torsdag og fredag slappede vi af om formiddagen, og jeg tog til græsk om eftermiddagen. Hvad lavede Kristian så imens?
Jo, han gik på sightseeing af bedste art. Torsdag fulgte Kristian mig til bussen (man skal dreje to gange), derefter skulle han købe noget i supermarkedet. Ville Kristian gå den kendte vej tilbage? Nej! Han valgte sin egen rute og endte med at fare vild... I tre timer gik han forvildet rundt i Athens gader (tror han har set mere af byen end jeg har). Til sidst spurgte han dog om hjælp på et hotel, og han fandt hjem i første forsøg (næsten).
Hvad lavede Kristian så fredag? Efter at have sat mig på bussen, gik han over vejen og ind på det nationale arkæologiske museum. Efter at have set de mest spændende ting derinde, gik han (næsten) direkte tilbage til lejligheden. Kun afbrudt af en enkelt omvej...
Fredag aften gik vi ned i Plaka-området og spiste aftensmad. Rigtig hyggeligt lille sted.
Lørdag havde jeg så helt fri, og vi valgte at bruge dagen på turistattraktioner i Athen. Vi startede dagen med at tage på New Akropolis Museum. Da man byggede museet, stødte man på ruiner (lige for en gangs skyld), som man har valgt at bevare som en del af museumsområdet. Gulvet er derfor flere steder lavet af glas, så man kan gå og kigge ned på ruinerne.
![]() |
| Os foran New Akropolis Museum. |
Så gik turen til Olympeion, som er resterne af et tempel. Endnu engang sparede vi penge pga. vores studiekort.
En af søjlerne væltede for nogle år siden under en storm - ups. Det ser ret cool ud den måde søjlen er væltet og ligger på. Det ser næsten ud som om det var gjort med vilje.
![]() |
| Forsøg på at tage sjove billeder. |
![]() |
| Endnu et forsøg på sjove billeder (nogle fotografer kunne fange motivet i første forsøg). |
![]() |
| En meget passioneret sportsfan på stadion. |
![]() |
| HURRA - Kristian blev nr. 1 i luntning rundt på stadion. |
![]() |
| Og jeg blev nummer 1 i trappegang for kvinder - av mine ben. |
Da vi havde samlet lidt kræfter, gik vi op forbi præsidentpaladset på vejen tilbage til nærmeste metrostation.
![]() |
| Grækernes udgave af livgarden - læg mærke til træskoene (med hælkappe). |
Vits fra Kristian:
"En skildpadde blev overfaldet af 6 snegle. Da politiet kommer og spørger, hvad der er sket, siger skildpadden: jeg ved det ikke, det gik så hurtigt!"
Efter denne fantastiske turistrundtur i byen, slappede vi af hjemme i lejligheden. Vi var udmattede efter lang gåtur, og vi forsøgte at lade op til søndagens tur til Delphi.
Så blev det søndag... Klokken meget tidligt stod vi op, og kl. 7.45 forlod vi lejligheden og gik ned for at tage metroen til Syntagma, hvor vi skulle med bussen til Delphi. Vi var omkring 20 mennesker i vores gruppe - hovedsageligt amerikanere. Det var en lang bustur med et stop på halvvejen. Da vi endelig kom til Delphi, fulgtes vi rundt med vores guide på området omkring Apollons tempel, hvor hun fortalte mange gode og spændende ting. Derefter var der tid til lidt fri leg. Vejret var super godt og udsigten fantastisk.
![]() |
| Os i Delphi (forsøgte at få lidt af udsigten med). |
Her fik vi en rundtur, stadig med guide, hvor vi fik fortalt om skulpturer, statuer og andre ting på museet.
![]() |
| Så kan jeg sige, at jeg har været i verdens midte (verdens navle). |
Efter museumsbesøget var der (gratis) frokost på Hotel Amalia lidt fra Delphi. Vi blev kørt derop i bussen, som også hentede os igen. Det var rigtig god mad - to retter + frugt.
Efter at have spist os mætte kørte vi til Arachova, som åbenbart er kendt for sine farverige tæpper og ulveskindshuer. Der var ikke ligefrem meget at se i denne lille by, udover souvenirsbutikkerne... Men det var da meget hyggeligt lige at se det.
![]() |
| Jeg kunne ikke dy mig, skulle lige prøve en ulveskindshue. |
I dag har jeg været på arbejde, og Kristian har været med. Børnene var helt vilde med at han kom og besøgte dem, og det gav anledning til en del småsnak i krogene. Kristian fik en mere udvidet rundvisning på skolen, end jeg gjorde, da jeg startede (jeg fik dog lov til at komme med rundt). I vores mellemtime viste Thalia os den lokale kirke.
I Grækenland fejrer man både sin fødselsdag og sin navnedag. En navnedag er den dag på året, der er viet til den helgen, hvis navn man har. Navnedag fungerer lidt, som når vi fejrer fødselsdag. Jeg fik at vide, at jeg har navnedag imorgen - glæder mig til masser af gaver... Eller noget....
Efter en hyggelig dag på skolen, tog Kristian med ud på universitetet, hvor han udforskede området UDEN af fare vild, mens jeg var til græsk undervisning. Efter 12 timer ude, er vi nu hjemme og slapper af.
Planerne for imorgen er afslapning, græskundervisning og evt. aftensmad i Peiraias, hvor skibet Martha sejlede fra i Kristians ynglingsfilm (S/S Martha).
Vi synes begge to at ugen har været helt fantastisk, med masser af hygge, turist-sjov, oplevelser og godt selskab.














Ingen kommentarer:
Send en kommentar