Lærerbesøg

Praktikant
Der bliver efterhånden fyldt i klasselokalet, når eleverne har engelsk. Thalia har nemlig fået en praktikant fra universitet. Til at begynde med var jeg temmelig skeptisk, for jeg var bange for, at det ville gå ud over de timer jeg får lov til at stå for. Men hernede er praktik åbenbart noget helt andet end hjemme i Danmark. De første to uger skulle Eutuchia (udtales EftichIa med tryk på det sidste i) kun observere, og derefter skal hun kun være der 2-4 timer om ugen i to måneder... Hun har valgt at ville undervise i den ene 2.klasse og den ene 3.klasse, og der står jeg ikke for undervisningen, så det har ikke nogen indvirkning på mig, udover at jeg har fået en ny at snakke med. Og hun er bare rigtig sød. Desværre er det jo så kun om mandagen og fredagen jeg kommer til at være der på samme tid som hende.

Lærere fra udlandet
Fredag den 11. marts ankom der lærere fra Spanien, Polen, Bulgarien og Tyrkiet på besøg hos Thalia og på skolen. Comenius laver åbenbart også udvekslinger af lærere i form af besøg i de forskellige lande.
De kom om eftermiddagen, efter arbejde, så jeg mødte dem ikke fredag.
Jeg mødte dem til gengæld lørdag, hvor jeg mødtes med hele flokken foran Akropolis-museet kl. 10, hvor vi skulle have en guidet tur. Guiden var rigtig god og vidste rigtig meget. Jeg blev noget klogere end jeg var før. Efter turen på museet, gik vi med guiden op på Akropolis og fik lige en lille smule at vide deroppe, inden vi blev sluppet løs til fri leg.

Et lille stop før vi når toppen for at få lidt at vide af guiden.

Lærerne gik noget langsommere end Thalia havde regnet med, så vi kom noget bagud i forhold til planen. Vi kom derfor for sent ned på den restaurant, hvor Thalia havde bestilt bord og fået lavet en aftale, så vi kunne få maden lidt billigere. Heldigvis gjorde det dem ikke noget, de havde ikke så travlt, så der var ikke nogen problemer med at få frokost.
Under frokosten var der ikke rigtig nogen der snakkede til/med mig. Jeg var kommet til at sidde ved de spanske lærere, og de snakkede bare spansk til hinanden, og så var det kun når Thalia sagde noget til dem, at jeg kunne byde ind med lidt engang imellem.
Efter frokosten blev vi siddende lidt på restauranten for at snakke. Jeg sad ved siden af Thalia, som sad og snakkede med en af de tyrkiske lærere. Den tyrkiske lærere sad og kiggede på mig mens hun snakkede med Thalia om mig. "Hvad laver hun her? Hvad laver hun i sin fritid? Hvad laver hun i timerne? Hvor bor hun? Modtager hun engelskundervisning eller græskundervisning?" osv... Jeg synes det er vildt uhøfligt at sidde og snakke om mig mens jeg er der. HALLO, JEG SIDDER LIGE HER OG FORSTÅR ALT HVAD DU SIGER!!! Jeg blev faktisk ret sur over at hun sad på den måde og udspurgte Thalia om mig i stedet for at snakke til mig. Er jeg virkelig så farlig? Altså jeg ved godt at mit engelsk er bedre end deres (de havde sørme nogle kraftige accenter), men det gør mig da ikke farlig...
Puha, så fik jeg lige luft...
Efter frokosten skulle vi op mod Attica Store, som er noget a la Magasin, bare finere. Ruten derop var gennem Plaka med alle souvenirsbutikkerne. Og lærerne skulle selvfølgelig i ALLE butikkerne og være derinde i lang tid. Det tog uendeligt lang tid at gå gennem Plaka, så til sidst gav jeg op, og gik hjem (jeg sagde det selvfølgelig til Thalia før jeg gik).

Søndag var jeg ikke sammen med lærerne, da det stod på museumsbesøg hele dagen, og det orkede jeg simpelthen ikke. Det var nemlig museumsbesøg uden guide, så det ville bare være i folks eget tempo, og de har ikke ligefrem vist, at de har et højt tempo.

Mandag skulle lærerne ud på skolen og se den, og så havde eleverne forberedt noget underholdning. Jeg mødtes med dem derude, for jeg ville gerne se det eleverne havde forberedt. Jeg havde set "min" 6.klasse øve lidt, men ikke det færdige produkt.

To af eleverne var klædt i traditionelt, græsk tøj.

Da de kom skulle der selvfølgelig tages gruppebilleder, billeder sammen med eleverne, og de skulle vises rundt på hele skolen. De var inde i alle klasser og se, tage billeder og bare stå og kigge på børnene. Det var ikke fordi de fik noget særligt at vide inde i de forskellige klasser, de gloede bare på børnene, som om de var aber i bur, tog billeder sammen med dem og gik så videre til næste klasse.
Til sidst fik de endelig snøvlet sig ned til scenen, hvor eleverne var klar. Men først skulle de lige have lidt at spise og drikke, der skulle holdes tale af skoleinspektøren, en politiker og en eller anden dame, der bestemmer noget indenfor skolesystemet.

Mens eleverne ventede på at få lov til at optræde, brød de ud i traditionel dans.

Og så endelig... ENDELIG... gik showet igang. De små elever sang sange og spillede lidt musik for lærerne (musiklærere Margarita har gjort et kæmpestort stykke arbejde, selvom hun egentlig ikke er en del af Comenius-projektet). De lidt ældre lavede skuespil (den ene 6.klasse) og en "performance" vil jeg næsten kalde det ("min" 6.klasse). Det var ikke et rigtigt skuespil, men virkelig en oplevelse. Halvdelen af klassen sad i sort tøj med hvidmalede ansigter, den anden halvdel kommer ind i "kunstnertøj" og former de sortklædte til kendte statuer fra Grækenland. Akkompagneret af klassisk musik. Det var rigtig godt og meget bevægende. Jeg er så stolt af eleverne, de ramte bare plet der!

"Min" 6.klasses performance.

Efter vi var færdige ude på skolen, tog jeg ind til centrum, i stedet for at følge med dem ud til frokost. Jeg var ikke med resten af tiden lærerne var på besøg. De tog hjem onsdag den 16.


Café med mig selv
Foråret er ved at komme til Athen med solskin og lidt varme. Jeg havde fri tirsdag, så jeg valgte at gå ned i centrum og få frokost på en café. Jeg tog en af mine nye bøger under armen og gik derned. Jeg spiste (godt) og sad og læste og nød solen.
Det var faktisk rigtig hyggeligt bare at sidde og læse, mens jeg kunne følge lidt med i livet omkring mig... Det er nok ikke sidste gang jeg gør det.

Frustrerende timeaflysninger
Torsdag har jeg mine timer i 6.klasse, hvor jeg står for hele timen. Vi er (som jeg tidligere har skrevet) i gang med et eventyrtema, og jeg synes faktisk at det er rigtig spændende at arbejde med det sammen med eleverne.
Da vi kom op i lokalet var det HELT TOMT! Der var ikke en eneste elev! Efter et stykke tid kom en af drengene for at få en bid mad, og han fortalte os, at de er ved at øve til den optræden de skal lave i næste uge i forbindelse med den årlige fejring af uafhængigheden fra tyrkerne. Så deres græsklærer havde lige inddraget min time til det uden at fortælle det til Thalia og mig! Det var ret irriterende.
Thalia gav mig lov til at gennemføre min time fredag i stedet for, så de ikke helt glemmer vores eventyrarbejde, for på torsdag er der ikke almindelige timer pga. den uafhængighedsfejring.

Fredag var Eutuchia på skolen sammen med os. Vi mødte klokken 8. Efter morgenbønnen blev det bekendtgjort, at 5. og 6. klasserne skulle øve at gå pænt til paraden på fredag. Vi skulle have haft 5.klasse i første time, så der måtte vi bare pænt og sidde og se på at de marcherede frem og tilbage i skolegården. Efter det havde vi en mellemtime, hvor Thalia, Eutuchia og jeg gik ned og fik en kop kakao og kaffe. Så havde vi 3. klasse som vi plejer. Derefter havde vi mellemtime som vi plejer, en time med 2.klasse og så skulle jeg have min time i 6.klasse. Der var diskussion på lærerværelset, så Eutuchia og jeg gik derop alene og lod Thalia diskutere færdig. Men vi kom op til et tomt klasseværelse igen, fordi de igen havde inddraget vores time til at øve uden at fortælle os det!
Jeg må indrømme, at jeg blev temmelig gal og havde allermest lyst til at gå ned og skrige af græsklæreren og så tage mine elever med op i lokalet, men det ville nok ikke ændre så meget, for deres græsklærer snakker overhovedet ikke engelsk... Og har altså ikke lært at skælde ud på græsk.
Thalia sendte Eutuchia hjem, for der var ikke nogen grund til at vi blev og ventede på at have den sidste time med den anden 2.klasse, som bare skulle se en film...

Torsdag var forresten også dagen, hvor der var en måned til at Kristian og jeg tager til Santorini, OG det var Kristians fødselsdag... Gad vide hvor meget kanel han fik???

Brunch
I dag har jeg været ude og spise brunch sammen med Yana og Jamila. Det er første gang i lang tid at vi alle tre har været sammen. Det var rigtig hyggeligt. Efter at have spist (og sundet os lidt), gik vi en tur rundt i centrum, og endte på en anden café, hvor vi lige fik lidt at drikke. Pludselig var klokken blevet 15.15 og jeg var nødt til at bryde op.
Det Special Olympics-kursus jeg havde været til, hvor alt var på græsk, blev "genudsendt" og denne gang også på engelsk. Selvom det ikke var krævet at vi kom til den engelske version, valgte jeg at tage til det, for de oplysninger vi fik, ligger basis for alt det andet vi skal lære og hele forløbet.
Jamila (som også er frivillig) valgte at gå på vinduesshopping sammen med Yana i stedet for, men jeg er nu glad for at jeg valgte at tage til kurset...

Imorgen er der ikke så meget på programmet. Mandag vil jeg så forsøge igen at gennemføre min time i 6.klasse... Jeg har gjort en del ud af det her tema, så jeg synes det er lidt træls at det skal udsættes hele tiden, så de til sidst glemmer det første de har lært, fordi det er så lang tid siden.
Jeg krydser fingre for, at jeg kan få lov til at gennemføre det på mandag (Thalia har givet mig lov, så det er kun hvis de skal øve igen, at jeg ikke får undervist).

Fødselsdag med familiebesøg

Smartboard-kursus
Onsdag den 2,. marts skulle Thalia og jeg afholde kursus om, hvordan man bruger smartboards - eller hvordan man kan bruge det.
Vi havde frygtet at der ville komme alt for mange i forhold til, hvor mange der havde meldt sig til, men der var plads til 20 på holdet, og der kom 23 inkl. hende, der står for at arrangere kursur for skolerne i det område. Det var dejligt, at der ikke kom for mange.
Selve "fremlæggelsen" gik rigtig godt, alle virkede meget interesserede i at høre, hvad vi havde at fortælle, og de kom med spørgsmål, som vi heldigvis kunne svare på. Jeg understregede flere gange, at de er NØDT til at gå hjem og lege med deres eget smartboard på skolen, for ellers kommer de ikke til at kende det og finde ud af at bruge alle dets muligheder. Vi havde indlagt forskellige øvelser i fremlæggelsen, så de ville komme op og prøve at bruge smartboardet. Til at starte med spurgte vi efter frivillige, men der var ikke rigtig nogen, der havde lyst til at komme op og prøve, så vi endte med bare at tage dem fra en ende af.
Jeg forstår ikke helt, hvorfor de ikke ville op og prøve det, når det nu var det, de var her for... Men det må de selv om...
Alt i alt gik det rigtig godt, jeg fik et certifikat for at have gennemført det, som Thalia nu er ved at oversætte til engelsk. Jeg er glad for at det er overstået, så jeg kan bruge min energi på at tænke på noget andet.

Arbejde
Torsdag den 3. var jeg på arbejde (næsten) som normalt. Jeg fik fri en time tidligere end normalt for at tage imod familien... Men inden jeg fik fri, havde jeg lige lidt timer på skolen.
I 6. klasse stod jeg for timen, vi arbejdede videre med vores eventyr-projekt. De skulle nu i gang med at tænke konkret på deres eget eventyr, og skulle skrive ting ind i et skema over eventyrets struktur, som jeg havde lavet til dem. Det gik bare super godt. Alle arbejdede koncentrerede, og var slet ikke til at stoppe igen, da timen var slut.
Der var kun to gange i løbet af hele timen, hvor jeg var nødt til at bede dem dæmpe sig. Den ene gang var da de skulle gå i grupper. Jeg bad dem om at gå i deres grupper uden at sige noget, men så snart de rejste sig, snakkede og råbte de til hinanden. Jeg bad dem derfor om at gå tilbage til deres egen plads, og spurgte dem om, hvad det var jeg havde bedt dem om. En var hurtig og sagde, at de skulle gå i grupper uden at snakke - godt, så fik de en chance til, og denne gang var der kun et par stykker der hviskede til hinanden for at finde ud af, hvor de skulle sidde henne.  Den anden gang jeg var nødt til at dæmpe på dem, var da de arbejdede og alle bare havde noget at byde ind med, men det eneste jeg skulle sige var "husk jeres 1-meters-stemmer", og så dæmpede de sig.
Jeg er så STOLT over dem. De arbejder så hårdt og koncentreret, lytter til mig og glæder sig til de timer jeg har med dem (de kommer ligefrem ned på lærerværelset om morgenen for at høre, om jeg står for timen).

Fødselsdagsweekend
Efter arbejde kom Tina, P-A, Kristian, far og Lene så til Grækenland. Jeg mødtes med dem udenfor Monastiraki metrostation, da det tager ret lang tid at komme ud til lufthavnen. Både Tina og Kristian har jo været her før, så jeg turde godt slippe dem løs i metroen. NØJ, hvor var det godt at se dem allesammen igen!
Vi gik op til det hotel, hvor Tina, P-A, far og Lene havde booket værelser, hvor de lige smed deres ting og brugte 5 minutter på at gøre sig klar til at komme ud og få frokost. Vi gik ned og fik de berømte pita gyros, som Janni Fransgård rigtig godt kan lide.
Efter at have spist, gik vi i samlet flok op til mig, så de kunne se, hvor jeg bor.
Ifølge internettet skulle det arkæologiske museum have længe åbent om torsdagen her i vinterperioden - det passer ikke, så der var lukket da vi kom derover. Det slog os nu ikke ud, så vi gik da bare videre og kiggede på byen.
Inden aftensmaden var vi lige allesammen hjemme og slappe lidt af. Vi spiste på en lille restaurant med live musik. Musikken var dog temmelig høj, så det var svært at høre hvad hinanden sagde. Det var lidt ærgerligt...

Fredag startede vi dagen med opstigningen til Akropolis. Vi var helt oppe på toppen og kigge på templerne og på udsigten over byen.

Kristian og jeg på vej til toppen.

Familiebillede med Parthenon i baggrunden.

Der var ret mange mennesker oppe på Akropolis da vi var deroppe. Jeg tør slet ikke tænke på, hvordan det må være deroppe i højsæsonen...
Efter at have set det hele deroppe, gik vi ned til New Acropolis Museum. Her kiggede vi, folk gik lidt i deres eget tempo, men alligevel gik vi næsten i flok det meste af tiden. Der er en café på museet, her fik vi en sodavand/kop kaffe inden vi så det sidste og gik videre.
Vi gik over og så Dionysos-teatret da vi kom ud fra museet, da det ligger næsten lige overfor. De dyre billetter, Tina, P-A, far og Lene havde købt på Akropolis (Kristian og jeg kom gratis ind med studiekort) gjaldt heldigvis til 5-6 forskellige steder i 5 dage, så den kunne de bruge her også. Vi var bare lige hurtigt inde at se det. Man kunne se det oppe fra Akropolis.
Derefter gik vi videre til Olympieion, som er nogle søjler, der er resterne af et tempel til ære for Zeus. En af søjlerne er væltet og ligger, så man rigtig kan se, hvordan søjlerne er bygget. Også her kunne billetterne bruges.

Gak og løjer mens der tages billeder.

Familiebillede - læg mærke til, at det er tydeligt, hvem der er overhovedet i familien...

I forbindelse med dette billede, vil jeg godt lige pointere, at der var en, der ytrede tvivl om vi allesammen kunne være på billedet, når jeg selv tog det, og se så lige, hvor meget plads udenom os der er - vi kunne jo have været mange flere på billedet...
Så var det blevet tid til frokost... Vi gik op i Plaka-området og fik os en KÆMPE frokost, hvor vi bl.a. bestilte en nogle forskellige forretter, så vi kunne smage lidt forskelligt. Nøj, hvor blev jeg mæt!
Vi var også lige oppe omkring det stadion, der er lavet af marmor (det, hvor Kristian og jeg kæmpede os op på de øverste rækker i efteråret). Ingen mente dog, at de behøvede at komme ind og se det, så vi så det bare udefra.
Efter et lille hvil, spiste vi en let aftensmad - der var ingen der havde plads eller lyst til et kæmpe måltid.
Vi sluttede aftenen af med at få en enkelt drink på hotellet, der var nemlig en bar på øverste etage, hvor der var en rigtig god udsigt over Athen.

Lørdag var det så min fødselsdag. JUHUU...
Vi startede dagen med at gå ned i centrum, for at få noget morgenmad sammen. Vi havde egentlig bare tænkt os at tage noget på Starbucks, men på vejen opdagede Tina, at der var en café, der serverede morgenmad, der ikke var alt for dyr. Morgenmaden kostede 10 euro, og så var der bare mad for ALLE pengene. Der var enten juice eller kaffe til, man skulle vælge mellem græsk yoghurt (kæmpe portion) og frisk frugt, 4 stykker toast med marmelade, smør og honning og derudover to spejlæg med bacon. Jeg tror ikke at der var en eneste af os, der kunne spise op.
Efter morgenmaden gik vi på det arkæologiske museum. Noget af museet var lukket, fordi de ikke havde folk nok til at være vagt i alle rummene. Men vi fik da set lidt. På museet må man godt tage billeder uden blitz, men man må ikke posere på billederne. Det kan man nu godt snyde sig til, det forsøgte både Kristian og jeg OG far og Lene i hvert fald.

Læg mærke til, hvor Kristian "helt tilfældigt" står.

Gak og løjer på arkæologisk museum.

Vi afsluttede museumsbesøget af med lige at kigge nede i museumsbutikken, hvor man bl.a. kunne købe en statue-kopi af en af statuerne oppe på museet i fuld størrelse. Her måtte man godt tage billeder, så det gjorde vi da...

Flere gak og løjer på arkæologisk museum (museumsbutikken).

Vi fortsatte dagen med flere museumsbesøg. Vi tog metroen ud til det byzantinske museum. Her manglede de også arbejdskraft, men de tog stadig fuld pris for billetterne. Det synes jeg faktisk er lidt snyd, for der var godt nok ikke ret meget at se... Så der var vi hurtigt udefra igen.
Efter det museum var vi nogle stykker, der havde fået nok at museer for nu, så vi tog tilbage til centrum og gik lidt rundt. Vi gik bl.a. på Athens loppemarked. Det er ikke et loppemarked, som vi kender hjemmefra, hvor man sælger brugte ting, men det er bare en hulens masse små butikker, der sælger alt muligt forskelligt.
Vores frokost var bare et cafébesøg, hvor vi fik lidt at drikke og endnu mindre at spise, man var jo stadig næsten mæt efter morgenmaden. Efter det tog vi hjemad for at slappe lidt af og gøre os klar til den fiiiine fødselsdagsmiddag.
Vi mødtes på hotellet, som bestilte taxaer til os, og så kørte vi til en restaurant, der hedder Dionysos. Denne restaurant havde jeg valgt, fordi den har en god udsigt over Akropolis. Jeg tror ikke rigtig at de andre havde opfattet, hvor god den udsigt rent faktisk er, før vi ankom til restauranten...

Udsigten fra hvor jeg sad da vi spiste.

Vi startede med at få lidt champagne-noget mens jeg startede med at pakke gaver op. Jeg nåede at pakke alle gaver op før vi skulle spise.
Jeg fik penge, bøger, tøj, smykker, gavekort til retur-billet til en søsterweekend i København og et gavekort til at finde et smykke når jeg kommer hjem til Danmark. Jeg er rigtig glad for alle tingene.
Jeg må indrømme, at jeg ikke synes, at maden levede helt op til omgivelserne på restauranten, men det var okay. Jeg havde en god aften, og vi hyggede os rigtig.
Kristian og jeg tog en taxa direkte hjem til lejligheden, og de andre tog en taxa tilbage til hotellet.

Søndag skulle Tina og P-A desværre hjem... Øv, vi havde alt for kort tid sammen hernede!
Vi fulgte dem til metroen, men ikke ud til lufthavnen, da det ville have taget det meste af dagen at komme derud og tilbage igen.
Efter at have sendt dem afsted, gik far, Lene, Kristian og jeg op til Parlamentet, hvor der skulle være vagtskifte omkring kl. 10.30. Om søndagen gør de en del ud af vagtskiftet, så der var ret mange mennesker, og vi blev skubbet sammen af politiet, så vi stod som sild i en tønde ovre i den ene side af pladsen.

Vagterne i søndagstøj.

Der var gjort ret meget ud af at skifte to vagter ud.

Der var militærorkester - læg mærke til gadehunden, der også er god til at gå march.

En del af dem, der var med til vagtskiftet.

Vagtskiftet. De stod i denne stilling i ret lang tid...

Hvis man ikke har fået nok af vagtskiftet ved at se billederne, har vi også filmet det. Noget af det vi filmede, har jeg klippet sammen og lagt ud på youtube:

http://www.youtube.com/watch?v=DJ15qgRz5Ko

Da alle var marcheret væk igen, tog vi metroen ud til Peiraias, hvor der var søndagsmarked med boder med alt muligt mærkeligt...
Det var fint lige at se, hvad det var for noget. Far fik (selvfølgelig) købt sig en ny hat, som han tog i brug med det samme. Jeg tog desværre ikke et billede af ham med den på...

En lille butik med bl.a. friske blæksprutter.

Da vi havde fået nok at gadesælgere og mange mennesker, tog vi tilbage til centrum og sad (ude) på en café og fik frokost. Det var rigtig godt vejr med høj solskin, så jeg fortrød helt, at jeg havde valgt at tage paraplyen med og ikke solbrillerne.
Da vi havde spist delte vi os. Far og Lene gik for sig selv, og Kristian og jeg gik rundt og nød vejret. Jeg fik en halskæde, hvor mit navn er skrevet med græske bogstaver. Vi satte os på en café og fik varm kakao og en chokoladekage-mousse-ting... mmm...
Om aftenen spiste vi på en af de nærliggende taverna'er (altså alle fire sammen), og gik bagefter tilbage på hotellet, hvor vi fandt et sted, hvor vi kunne sidde og spille kort. Kristian og far hentede kakao, kaffe og chokolade. Vi fik et enkelt spil 500, og så gik Kristian og jeg tilbage til lejligheden.
Det var en rigtig hyggelig aften.

Mandag var det så tid til afsked... Øv øv øv.
Jeg valgte at tage med helt ud i lufthavnen og sige farvel. Da vi kom derud, stod der på oversigtsskiltet over afgangene, at flyet til København var aflyst. Vi fandt den kø, som vi skulle stå i for at finde ud af noget, og her stod vi så i ca. en time.
De fik billetter til en afgang over Polen og så til København. De skulle lette halvanden time senere, end hvis de skulle have været med den normale afgang.
Jeg blev i lufthavnen og vi sad og fik kaffe, kakao og kage mens vi ventede. Til sidst var vi dog nødt til at sige farvel, og jeg måtte tage tilbage til Athen alene.
Det var lidt hårdt bare at skulle hjem til en tom lejlighed... Men sådan er livet jo, når man vælger at bo så langt væk...
De kom godt hjem til Danmark, men med en ekstra forsinkelse i Polen.

Fejring af fødselsdagen igen
I går var det meningen, at jeg skulle have været på den bar, der hedder "Why Sleep?" og feste sammen med venner, men fordi det var en tirsdag, havde de fleste meldt fra. Jeg valgte derfor at aflyse. Det synes Jamila slet ikke var godt nok, så hun inviterede mig i biografen, hvor vi så The Ajustment Bureau med Matt Damon.
Det er en god film, jeg kan godt anbefale den. Man behøver måske ikke nødvendigvis at se den i biografen, men så når den kommer på DVD.
Det var hyggeligt at være i biografen med hende, meget bedre end at sidde alene hjemme, når planerne havde været nogle helt andre.

I dag skal jeg til første kursus/træning med Special Olympics. Jeg er ret spændt på, hvad det er for noget... Jeg skal mødes med Jamila, så vi følges til det. Det er lidt rart at være to, når man ikke helt ved hvor man skal hen, og hvad man skal...
På fredag kommer der lærere fra Tyrkiet og Bulgarien (tror jeg nok), som skal besøge os i 5 dage, så hele weekenden kommer til at gå med at være med dem rundt til diverse ting.