Smartboard-kursus
Onsdag den 2,. marts skulle Thalia og jeg afholde kursus om, hvordan man bruger smartboards - eller hvordan man kan bruge det.
Vi havde frygtet at der ville komme alt for mange i forhold til, hvor mange der havde meldt sig til, men der var plads til 20 på holdet, og der kom 23 inkl. hende, der står for at arrangere kursur for skolerne i det område. Det var dejligt, at der ikke kom for mange.
Selve "fremlæggelsen" gik rigtig godt, alle virkede meget interesserede i at høre, hvad vi havde at fortælle, og de kom med spørgsmål, som vi heldigvis kunne svare på. Jeg understregede flere gange, at de er NØDT til at gå hjem og lege med deres eget smartboard på skolen, for ellers kommer de ikke til at kende det og finde ud af at bruge alle dets muligheder. Vi havde indlagt forskellige øvelser i fremlæggelsen, så de ville komme op og prøve at bruge smartboardet. Til at starte med spurgte vi efter frivillige, men der var ikke rigtig nogen, der havde lyst til at komme op og prøve, så vi endte med bare at tage dem fra en ende af.
Jeg forstår ikke helt, hvorfor de ikke ville op og prøve det, når det nu var det, de var her for... Men det må de selv om...
Alt i alt gik det rigtig godt, jeg fik et certifikat for at have gennemført det, som Thalia nu er ved at oversætte til engelsk. Jeg er glad for at det er overstået, så jeg kan bruge min energi på at tænke på noget andet.
Arbejde
Torsdag den 3. var jeg på arbejde (næsten) som normalt. Jeg fik fri en time tidligere end normalt for at tage imod familien... Men inden jeg fik fri, havde jeg lige lidt timer på skolen.
I 6. klasse stod jeg for timen, vi arbejdede videre med vores eventyr-projekt. De skulle nu i gang med at tænke konkret på deres eget eventyr, og skulle skrive ting ind i et skema over eventyrets struktur, som jeg havde lavet til dem. Det gik bare super godt. Alle arbejdede koncentrerede, og var slet ikke til at stoppe igen, da timen var slut.
Der var kun to gange i løbet af hele timen, hvor jeg var nødt til at bede dem dæmpe sig. Den ene gang var da de skulle gå i grupper. Jeg bad dem om at gå i deres grupper uden at sige noget, men så snart de rejste sig, snakkede og råbte de til hinanden. Jeg bad dem derfor om at gå tilbage til deres egen plads, og spurgte dem om, hvad det var jeg havde bedt dem om. En var hurtig og sagde, at de skulle gå i grupper uden at snakke - godt, så fik de en chance til, og denne gang var der kun et par stykker der hviskede til hinanden for at finde ud af, hvor de skulle sidde henne. Den anden gang jeg var nødt til at dæmpe på dem, var da de arbejdede og alle bare havde noget at byde ind med, men det eneste jeg skulle sige var "husk jeres 1-meters-stemmer", og så dæmpede de sig.
Jeg er så STOLT over dem. De arbejder så hårdt og koncentreret, lytter til mig og glæder sig til de timer jeg har med dem (de kommer ligefrem ned på lærerværelset om morgenen for at høre, om jeg står for timen).
Fødselsdagsweekend
Efter arbejde kom Tina, P-A, Kristian, far og Lene så til Grækenland. Jeg mødtes med dem udenfor Monastiraki metrostation, da det tager ret lang tid at komme ud til lufthavnen. Både Tina og Kristian har jo været her før, så jeg turde godt slippe dem løs i metroen. NØJ, hvor var det godt at se dem allesammen igen!
Vi gik op til det hotel, hvor Tina, P-A, far og Lene havde booket værelser, hvor de lige smed deres ting og brugte 5 minutter på at gøre sig klar til at komme ud og få frokost. Vi gik ned og fik de berømte pita gyros, som Janni Fransgård rigtig godt kan lide.
Efter at have spist, gik vi i samlet flok op til mig, så de kunne se, hvor jeg bor.
Ifølge internettet skulle det arkæologiske museum have længe åbent om torsdagen her i vinterperioden - det passer ikke, så der var lukket da vi kom derover. Det slog os nu ikke ud, så vi gik da bare videre og kiggede på byen.
Inden aftensmaden var vi lige allesammen hjemme og slappe lidt af. Vi spiste på en lille restaurant med live musik. Musikken var dog temmelig høj, så det var svært at høre hvad hinanden sagde. Det var lidt ærgerligt...
Fredag startede vi dagen med opstigningen til Akropolis. Vi var helt oppe på toppen og kigge på templerne og på udsigten over byen.
Der var ret mange mennesker oppe på Akropolis da vi var deroppe. Jeg tør slet ikke tænke på, hvordan det må være deroppe i højsæsonen...
Efter at have set det hele deroppe, gik vi ned til New Acropolis Museum. Her kiggede vi, folk gik lidt i deres eget tempo, men alligevel gik vi næsten i flok det meste af tiden. Der er en café på museet, her fik vi en sodavand/kop kaffe inden vi så det sidste og gik videre.
Vi gik over og så Dionysos-teatret da vi kom ud fra museet, da det ligger næsten lige overfor. De dyre billetter, Tina, P-A, far og Lene havde købt på Akropolis (Kristian og jeg kom gratis ind med studiekort) gjaldt heldigvis til 5-6 forskellige steder i 5 dage, så den kunne de bruge her også. Vi var bare lige hurtigt inde at se det. Man kunne se det oppe fra Akropolis.
Derefter gik vi videre til Olympieion, som er nogle søjler, der er resterne af et tempel til ære for Zeus. En af søjlerne er væltet og ligger, så man rigtig kan se, hvordan søjlerne er bygget. Også her kunne billetterne bruges.
I forbindelse med dette billede, vil jeg godt lige pointere, at der var en, der ytrede tvivl om vi allesammen kunne være på billedet, når jeg selv tog det, og se så lige, hvor meget plads udenom os der er - vi kunne jo have været mange flere på billedet...
Så var det blevet tid til frokost... Vi gik op i Plaka-området og fik os en KÆMPE frokost, hvor vi bl.a. bestilte en nogle forskellige forretter, så vi kunne smage lidt forskelligt. Nøj, hvor blev jeg mæt!
Vi var også lige oppe omkring det stadion, der er lavet af marmor (det, hvor Kristian og jeg kæmpede os op på de øverste rækker i efteråret). Ingen mente dog, at de behøvede at komme ind og se det, så vi så det bare udefra.
Efter et lille hvil, spiste vi en let aftensmad - der var ingen der havde plads eller lyst til et kæmpe måltid.
Vi sluttede aftenen af med at få en enkelt drink på hotellet, der var nemlig en bar på øverste etage, hvor der var en rigtig god udsigt over Athen.
Lørdag var det så min fødselsdag. JUHUU...
Vi startede dagen med at gå ned i centrum, for at få noget morgenmad sammen. Vi havde egentlig bare tænkt os at tage noget på Starbucks, men på vejen opdagede Tina, at der var en café, der serverede morgenmad, der ikke var alt for dyr. Morgenmaden kostede 10 euro, og så var der bare mad for ALLE pengene. Der var enten juice eller kaffe til, man skulle vælge mellem græsk yoghurt (kæmpe portion) og frisk frugt, 4 stykker toast med marmelade, smør og honning og derudover to spejlæg med bacon. Jeg tror ikke at der var en eneste af os, der kunne spise op.
Efter morgenmaden gik vi på det arkæologiske museum. Noget af museet var lukket, fordi de ikke havde folk nok til at være vagt i alle rummene. Men vi fik da set lidt. På museet må man godt tage billeder uden blitz, men man må ikke posere på billederne. Det kan man nu godt snyde sig til, det forsøgte både Kristian og jeg OG far og Lene i hvert fald.
Vi afsluttede museumsbesøget af med lige at kigge nede i museumsbutikken, hvor man bl.a. kunne købe en statue-kopi af en af statuerne oppe på museet i fuld størrelse. Her måtte man godt tage billeder, så det gjorde vi da...
Vi fortsatte dagen med flere museumsbesøg. Vi tog metroen ud til det byzantinske museum. Her manglede de også arbejdskraft, men de tog stadig fuld pris for billetterne. Det synes jeg faktisk er lidt snyd, for der var godt nok ikke ret meget at se... Så der var vi hurtigt udefra igen.
Efter det museum var vi nogle stykker, der havde fået nok at museer for nu, så vi tog tilbage til centrum og gik lidt rundt. Vi gik bl.a. på Athens loppemarked. Det er ikke et loppemarked, som vi kender hjemmefra, hvor man sælger brugte ting, men det er bare en hulens masse små butikker, der sælger alt muligt forskelligt.
Vores frokost var bare et cafébesøg, hvor vi fik lidt at drikke og endnu mindre at spise, man var jo stadig næsten mæt efter morgenmaden. Efter det tog vi hjemad for at slappe lidt af og gøre os klar til den fiiiine fødselsdagsmiddag.
Vi mødtes på hotellet, som bestilte taxaer til os, og så kørte vi til en restaurant, der hedder Dionysos. Denne restaurant havde jeg valgt, fordi den har en god udsigt over Akropolis. Jeg tror ikke rigtig at de andre havde opfattet, hvor god den udsigt rent faktisk er, før vi ankom til restauranten...
Vi startede med at få lidt champagne-noget mens jeg startede med at pakke gaver op. Jeg nåede at pakke alle gaver op før vi skulle spise.
Jeg fik penge, bøger, tøj, smykker, gavekort til retur-billet til en søsterweekend i København og et gavekort til at finde et smykke når jeg kommer hjem til Danmark. Jeg er rigtig glad for alle tingene.
Jeg må indrømme, at jeg ikke synes, at maden levede helt op til omgivelserne på restauranten, men det var okay. Jeg havde en god aften, og vi hyggede os rigtig.
Kristian og jeg tog en taxa direkte hjem til lejligheden, og de andre tog en taxa tilbage til hotellet.
Søndag skulle Tina og P-A desværre hjem... Øv, vi havde alt for kort tid sammen hernede!
Vi fulgte dem til metroen, men ikke ud til lufthavnen, da det ville have taget det meste af dagen at komme derud og tilbage igen.
Efter at have sendt dem afsted, gik far, Lene, Kristian og jeg op til Parlamentet, hvor der skulle være vagtskifte omkring kl. 10.30. Om søndagen gør de en del ud af vagtskiftet, så der var ret mange mennesker, og vi blev skubbet sammen af politiet, så vi stod som sild i en tønde ovre i den ene side af pladsen.
Der var gjort ret meget ud af at skifte to vagter ud.
Hvis man ikke har fået nok af vagtskiftet ved at se billederne, har vi også filmet det. Noget af det vi filmede, har jeg klippet sammen og lagt ud på youtube:
Da alle var marcheret væk igen, tog vi metroen ud til Peiraias, hvor der var søndagsmarked med boder med alt muligt mærkeligt...
Det var fint lige at se, hvad det var for noget. Far fik (selvfølgelig) købt sig en ny hat, som han tog i brug med det samme. Jeg tog desværre ikke et billede af ham med den på...
Da vi havde fået nok at gadesælgere og mange mennesker, tog vi tilbage til centrum og sad (ude) på en café og fik frokost. Det var rigtig godt vejr med høj solskin, så jeg fortrød helt, at jeg havde valgt at tage paraplyen med og ikke solbrillerne.
Da vi havde spist delte vi os. Far og Lene gik for sig selv, og Kristian og jeg gik rundt og nød vejret. Jeg fik en halskæde, hvor mit navn er skrevet med græske bogstaver. Vi satte os på en café og fik varm kakao og en chokoladekage-mousse-ting... mmm...
Om aftenen spiste vi på en af de nærliggende taverna'er (altså alle fire sammen), og gik bagefter tilbage på hotellet, hvor vi fandt et sted, hvor vi kunne sidde og spille kort. Kristian og far hentede kakao, kaffe og chokolade. Vi fik et enkelt spil 500, og så gik Kristian og jeg tilbage til lejligheden.
Det var en rigtig hyggelig aften.
Mandag var det så tid til afsked... Øv øv øv.
Jeg valgte at tage med helt ud i lufthavnen og sige farvel. Da vi kom derud, stod der på oversigtsskiltet over afgangene, at flyet til København var aflyst. Vi fandt den kø, som vi skulle stå i for at finde ud af noget, og her stod vi så i ca. en time.
De fik billetter til en afgang over Polen og så til København. De skulle lette halvanden time senere, end hvis de skulle have været med den normale afgang.
Jeg blev i lufthavnen og vi sad og fik kaffe, kakao og kage mens vi ventede. Til sidst var vi dog nødt til at sige farvel, og jeg måtte tage tilbage til Athen alene.
Det var lidt hårdt bare at skulle hjem til en tom lejlighed... Men sådan er livet jo, når man vælger at bo så langt væk...
De kom godt hjem til Danmark, men med en ekstra forsinkelse i Polen.
Fejring af fødselsdagen igen
I går var det meningen, at jeg skulle have været på den bar, der hedder "Why Sleep?" og feste sammen med venner, men fordi det var en tirsdag, havde de fleste meldt fra. Jeg valgte derfor at aflyse. Det synes Jamila slet ikke var godt nok, så hun inviterede mig i biografen, hvor vi så The Ajustment Bureau med Matt Damon.
Det er en god film, jeg kan godt anbefale den. Man behøver måske ikke nødvendigvis at se den i biografen, men så når den kommer på DVD.
Det var hyggeligt at være i biografen med hende, meget bedre end at sidde alene hjemme, når planerne havde været nogle helt andre.
I dag skal jeg til første kursus/træning med Special Olympics. Jeg er ret spændt på, hvad det er for noget... Jeg skal mødes med Jamila, så vi følges til det. Det er lidt rart at være to, når man ikke helt ved hvor man skal hen, og hvad man skal...
På fredag kommer der lærere fra Tyrkiet og Bulgarien (tror jeg nok), som skal besøge os i 5 dage, så hele weekenden kommer til at gå med at være med dem rundt til diverse ting.
Onsdag den 2,. marts skulle Thalia og jeg afholde kursus om, hvordan man bruger smartboards - eller hvordan man kan bruge det.
Vi havde frygtet at der ville komme alt for mange i forhold til, hvor mange der havde meldt sig til, men der var plads til 20 på holdet, og der kom 23 inkl. hende, der står for at arrangere kursur for skolerne i det område. Det var dejligt, at der ikke kom for mange.
Selve "fremlæggelsen" gik rigtig godt, alle virkede meget interesserede i at høre, hvad vi havde at fortælle, og de kom med spørgsmål, som vi heldigvis kunne svare på. Jeg understregede flere gange, at de er NØDT til at gå hjem og lege med deres eget smartboard på skolen, for ellers kommer de ikke til at kende det og finde ud af at bruge alle dets muligheder. Vi havde indlagt forskellige øvelser i fremlæggelsen, så de ville komme op og prøve at bruge smartboardet. Til at starte med spurgte vi efter frivillige, men der var ikke rigtig nogen, der havde lyst til at komme op og prøve, så vi endte med bare at tage dem fra en ende af.
Jeg forstår ikke helt, hvorfor de ikke ville op og prøve det, når det nu var det, de var her for... Men det må de selv om...
Alt i alt gik det rigtig godt, jeg fik et certifikat for at have gennemført det, som Thalia nu er ved at oversætte til engelsk. Jeg er glad for at det er overstået, så jeg kan bruge min energi på at tænke på noget andet.
Arbejde
Torsdag den 3. var jeg på arbejde (næsten) som normalt. Jeg fik fri en time tidligere end normalt for at tage imod familien... Men inden jeg fik fri, havde jeg lige lidt timer på skolen.
I 6. klasse stod jeg for timen, vi arbejdede videre med vores eventyr-projekt. De skulle nu i gang med at tænke konkret på deres eget eventyr, og skulle skrive ting ind i et skema over eventyrets struktur, som jeg havde lavet til dem. Det gik bare super godt. Alle arbejdede koncentrerede, og var slet ikke til at stoppe igen, da timen var slut.
Der var kun to gange i løbet af hele timen, hvor jeg var nødt til at bede dem dæmpe sig. Den ene gang var da de skulle gå i grupper. Jeg bad dem om at gå i deres grupper uden at sige noget, men så snart de rejste sig, snakkede og råbte de til hinanden. Jeg bad dem derfor om at gå tilbage til deres egen plads, og spurgte dem om, hvad det var jeg havde bedt dem om. En var hurtig og sagde, at de skulle gå i grupper uden at snakke - godt, så fik de en chance til, og denne gang var der kun et par stykker der hviskede til hinanden for at finde ud af, hvor de skulle sidde henne. Den anden gang jeg var nødt til at dæmpe på dem, var da de arbejdede og alle bare havde noget at byde ind med, men det eneste jeg skulle sige var "husk jeres 1-meters-stemmer", og så dæmpede de sig.
Jeg er så STOLT over dem. De arbejder så hårdt og koncentreret, lytter til mig og glæder sig til de timer jeg har med dem (de kommer ligefrem ned på lærerværelset om morgenen for at høre, om jeg står for timen).
Fødselsdagsweekend
Efter arbejde kom Tina, P-A, Kristian, far og Lene så til Grækenland. Jeg mødtes med dem udenfor Monastiraki metrostation, da det tager ret lang tid at komme ud til lufthavnen. Både Tina og Kristian har jo været her før, så jeg turde godt slippe dem løs i metroen. NØJ, hvor var det godt at se dem allesammen igen!
Vi gik op til det hotel, hvor Tina, P-A, far og Lene havde booket værelser, hvor de lige smed deres ting og brugte 5 minutter på at gøre sig klar til at komme ud og få frokost. Vi gik ned og fik de berømte pita gyros, som Janni Fransgård rigtig godt kan lide.
Efter at have spist, gik vi i samlet flok op til mig, så de kunne se, hvor jeg bor.
Ifølge internettet skulle det arkæologiske museum have længe åbent om torsdagen her i vinterperioden - det passer ikke, så der var lukket da vi kom derover. Det slog os nu ikke ud, så vi gik da bare videre og kiggede på byen.
Inden aftensmaden var vi lige allesammen hjemme og slappe lidt af. Vi spiste på en lille restaurant med live musik. Musikken var dog temmelig høj, så det var svært at høre hvad hinanden sagde. Det var lidt ærgerligt...
Fredag startede vi dagen med opstigningen til Akropolis. Vi var helt oppe på toppen og kigge på templerne og på udsigten over byen.
 |
| Kristian og jeg på vej til toppen. |
 |
| Familiebillede med Parthenon i baggrunden. |
Efter at have set det hele deroppe, gik vi ned til New Acropolis Museum. Her kiggede vi, folk gik lidt i deres eget tempo, men alligevel gik vi næsten i flok det meste af tiden. Der er en café på museet, her fik vi en sodavand/kop kaffe inden vi så det sidste og gik videre.
Vi gik over og så Dionysos-teatret da vi kom ud fra museet, da det ligger næsten lige overfor. De dyre billetter, Tina, P-A, far og Lene havde købt på Akropolis (Kristian og jeg kom gratis ind med studiekort) gjaldt heldigvis til 5-6 forskellige steder i 5 dage, så den kunne de bruge her også. Vi var bare lige hurtigt inde at se det. Man kunne se det oppe fra Akropolis.
Derefter gik vi videre til Olympieion, som er nogle søjler, der er resterne af et tempel til ære for Zeus. En af søjlerne er væltet og ligger, så man rigtig kan se, hvordan søjlerne er bygget. Også her kunne billetterne bruges.
 |
| Gak og løjer mens der tages billeder. |
 |
| Familiebillede - læg mærke til, at det er tydeligt, hvem der er overhovedet i familien... |
Så var det blevet tid til frokost... Vi gik op i Plaka-området og fik os en KÆMPE frokost, hvor vi bl.a. bestilte en nogle forskellige forretter, så vi kunne smage lidt forskelligt. Nøj, hvor blev jeg mæt!
Vi var også lige oppe omkring det stadion, der er lavet af marmor (det, hvor Kristian og jeg kæmpede os op på de øverste rækker i efteråret). Ingen mente dog, at de behøvede at komme ind og se det, så vi så det bare udefra.
Efter et lille hvil, spiste vi en let aftensmad - der var ingen der havde plads eller lyst til et kæmpe måltid.
Vi sluttede aftenen af med at få en enkelt drink på hotellet, der var nemlig en bar på øverste etage, hvor der var en rigtig god udsigt over Athen.
Lørdag var det så min fødselsdag. JUHUU...
Vi startede dagen med at gå ned i centrum, for at få noget morgenmad sammen. Vi havde egentlig bare tænkt os at tage noget på Starbucks, men på vejen opdagede Tina, at der var en café, der serverede morgenmad, der ikke var alt for dyr. Morgenmaden kostede 10 euro, og så var der bare mad for ALLE pengene. Der var enten juice eller kaffe til, man skulle vælge mellem græsk yoghurt (kæmpe portion) og frisk frugt, 4 stykker toast med marmelade, smør og honning og derudover to spejlæg med bacon. Jeg tror ikke at der var en eneste af os, der kunne spise op.
Efter morgenmaden gik vi på det arkæologiske museum. Noget af museet var lukket, fordi de ikke havde folk nok til at være vagt i alle rummene. Men vi fik da set lidt. På museet må man godt tage billeder uden blitz, men man må ikke posere på billederne. Det kan man nu godt snyde sig til, det forsøgte både Kristian og jeg OG far og Lene i hvert fald.
 |
| Læg mærke til, hvor Kristian "helt tilfældigt" står. |
 |
| Gak og løjer på arkæologisk museum. |
 |
| Flere gak og løjer på arkæologisk museum (museumsbutikken). |
Efter det museum var vi nogle stykker, der havde fået nok at museer for nu, så vi tog tilbage til centrum og gik lidt rundt. Vi gik bl.a. på Athens loppemarked. Det er ikke et loppemarked, som vi kender hjemmefra, hvor man sælger brugte ting, men det er bare en hulens masse små butikker, der sælger alt muligt forskelligt.
Vores frokost var bare et cafébesøg, hvor vi fik lidt at drikke og endnu mindre at spise, man var jo stadig næsten mæt efter morgenmaden. Efter det tog vi hjemad for at slappe lidt af og gøre os klar til den fiiiine fødselsdagsmiddag.
Vi mødtes på hotellet, som bestilte taxaer til os, og så kørte vi til en restaurant, der hedder Dionysos. Denne restaurant havde jeg valgt, fordi den har en god udsigt over Akropolis. Jeg tror ikke rigtig at de andre havde opfattet, hvor god den udsigt rent faktisk er, før vi ankom til restauranten...
 |
| Udsigten fra hvor jeg sad da vi spiste. |
Jeg fik penge, bøger, tøj, smykker, gavekort til retur-billet til en søsterweekend i København og et gavekort til at finde et smykke når jeg kommer hjem til Danmark. Jeg er rigtig glad for alle tingene.
Jeg må indrømme, at jeg ikke synes, at maden levede helt op til omgivelserne på restauranten, men det var okay. Jeg havde en god aften, og vi hyggede os rigtig.
Kristian og jeg tog en taxa direkte hjem til lejligheden, og de andre tog en taxa tilbage til hotellet.
Søndag skulle Tina og P-A desværre hjem... Øv, vi havde alt for kort tid sammen hernede!
Vi fulgte dem til metroen, men ikke ud til lufthavnen, da det ville have taget det meste af dagen at komme derud og tilbage igen.
Efter at have sendt dem afsted, gik far, Lene, Kristian og jeg op til Parlamentet, hvor der skulle være vagtskifte omkring kl. 10.30. Om søndagen gør de en del ud af vagtskiftet, så der var ret mange mennesker, og vi blev skubbet sammen af politiet, så vi stod som sild i en tønde ovre i den ene side af pladsen.
 |
| Vagterne i søndagstøj. |
 |
| Der var militærorkester - læg mærke til gadehunden, der også er god til at gå march. |
 |
| En del af dem, der var med til vagtskiftet. |
 |
| Vagtskiftet. De stod i denne stilling i ret lang tid... |
Da alle var marcheret væk igen, tog vi metroen ud til Peiraias, hvor der var søndagsmarked med boder med alt muligt mærkeligt...
Det var fint lige at se, hvad det var for noget. Far fik (selvfølgelig) købt sig en ny hat, som han tog i brug med det samme. Jeg tog desværre ikke et billede af ham med den på...
 |
| En lille butik med bl.a. friske blæksprutter. |
Da vi havde spist delte vi os. Far og Lene gik for sig selv, og Kristian og jeg gik rundt og nød vejret. Jeg fik en halskæde, hvor mit navn er skrevet med græske bogstaver. Vi satte os på en café og fik varm kakao og en chokoladekage-mousse-ting... mmm...
Om aftenen spiste vi på en af de nærliggende taverna'er (altså alle fire sammen), og gik bagefter tilbage på hotellet, hvor vi fandt et sted, hvor vi kunne sidde og spille kort. Kristian og far hentede kakao, kaffe og chokolade. Vi fik et enkelt spil 500, og så gik Kristian og jeg tilbage til lejligheden.
Det var en rigtig hyggelig aften.
Mandag var det så tid til afsked... Øv øv øv.
Jeg valgte at tage med helt ud i lufthavnen og sige farvel. Da vi kom derud, stod der på oversigtsskiltet over afgangene, at flyet til København var aflyst. Vi fandt den kø, som vi skulle stå i for at finde ud af noget, og her stod vi så i ca. en time.
De fik billetter til en afgang over Polen og så til København. De skulle lette halvanden time senere, end hvis de skulle have været med den normale afgang.
Jeg blev i lufthavnen og vi sad og fik kaffe, kakao og kage mens vi ventede. Til sidst var vi dog nødt til at sige farvel, og jeg måtte tage tilbage til Athen alene.
Det var lidt hårdt bare at skulle hjem til en tom lejlighed... Men sådan er livet jo, når man vælger at bo så langt væk...
De kom godt hjem til Danmark, men med en ekstra forsinkelse i Polen.
Fejring af fødselsdagen igen
I går var det meningen, at jeg skulle have været på den bar, der hedder "Why Sleep?" og feste sammen med venner, men fordi det var en tirsdag, havde de fleste meldt fra. Jeg valgte derfor at aflyse. Det synes Jamila slet ikke var godt nok, så hun inviterede mig i biografen, hvor vi så The Ajustment Bureau med Matt Damon.
Det er en god film, jeg kan godt anbefale den. Man behøver måske ikke nødvendigvis at se den i biografen, men så når den kommer på DVD.
Det var hyggeligt at være i biografen med hende, meget bedre end at sidde alene hjemme, når planerne havde været nogle helt andre.
I dag skal jeg til første kursus/træning med Special Olympics. Jeg er ret spændt på, hvad det er for noget... Jeg skal mødes med Jamila, så vi følges til det. Det er lidt rart at være to, når man ikke helt ved hvor man skal hen, og hvad man skal...
På fredag kommer der lærere fra Tyrkiet og Bulgarien (tror jeg nok), som skal besøge os i 5 dage, så hele weekenden kommer til at gå med at være med dem rundt til diverse ting.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar