Out of Athens

En begivenhedsrig weekend
Fredag den 11. februar strejkede busserne (lige for en gangs skyld), men denne gang behøvede jeg ikke at gå hjem, da musiklæreren på skolen, Margarita, tilbød at køre mig hjem. På vejen ombestemte vi os dog, og vi tog i stedet sammen ud og spiste frokost på en lille café Margarita kendte. Det var rigtig hyggeligt at sidde at spise og snakke med hende om alt muligt - lige fra fester og fritid til skolerne i Danmark. Efter at have spist, tog vi ned i en musikbutik, hvor Margarita skulle købe nogle cd'er. Jeg klarede dog at holde pungen i tasken, og købte ingenting. Jeg er faktisk lidt stolt af mig selv...
Lørdag besluttede jeg mig for at tage i biografen alene og se Hereafter med Matt Damon. På vej i toget/metroen ud til biografen mødte jeg Jamila, og fik hende faktisk overtalt til at tage med i biografen. Og det må man sige var heldigt, for det viste sig, at noget af filmen foregår på fransk... Ja, jeg ville have haft ret svært ved at forstå handlingen i de perioder, hvor de snakkede fransk og underteksterne var græske, så det var meget heldigt at jeg havde Jamila med, som jo er fransk, så hun oversatte for mig.

Lige en reklame for filmen The Tourist - bemærk hvordan grækerne staver Johnny Depp og Angelina Jolie.

Søndag var det så tid til The Meet Market. Det er et marked, der er forskellige steder i Athen-området, hver gang det er. Det er et marked med tøj, smykker, tasker, sko, mad... alt muligt. Min veninde Sanja, som jeg havde græsk sammen med, havde noget tøj til salg på markedet (hun er designer og har sit eget mærke), så jeg havde lovet at komme og sige hej. Jeg mødtes med Yana, Jamila og Jamilas to franske venner, der var på besøg, og så tog vi til marked. Det var et rigtig fint, lille marked. Tingene var bare lidt dyre, fordi det meste af det jo var små mærker... Men det var fedt at opleve - og dejligt at se Sanja.

Valentins Dag
Jeg er ikke ligefrem den store Valentins Dags-fejrer. Faktisk kan jeg overhovedet ikke lide denne tradition, og synes at den er rigtig plat. MEN når man har en veninde, der er en pladder-romantisk franskmand, ved man bare, at der er nødt til at ske noget.
Jamila inviterede os tøser hjem til hende og se Sex and the City-filmen, spise slik og popcorn og drikke cola. Lige en aften efter mit hoved. Det mest romantiske ved aftenen var, at Jamila havde hængt hjerte-balloner op rundt i lejligheden.

Erika, Birgit og jeg på vej hjem fra Valentins Dag med hjerteballoner.

Onsdag den 16. var jeg så lige en smut i biografen igen... Denne gang i biografen ude hos Thalia, for det var sammen med hende jeg skulle se Black Swan. Det er en meget mystisk, foruroligende, forstyrret, god film synes jeg. Jeg var nok ikke taget ind og se den, hvis ikke Thalia havde inviteret mig, men jeg er glad for at jeg sagde ja til tilbuddet.

Thessaloniki
Thessaloniki er den anden største by i Grækenland, og ligger i Nordgrækenland - 6 timer med tog.

Det siges, at det giver held, hvis man rører Aristoteles' tå, så det gjorde jeg selvfølgelig.

Deroppe er Judith fra Tyskland Comenius-assistent, og jeg havde arrangeret at tage på forlænget weekend hos hende, se byen og hendes skole. Jeg havde endda fået fri fra arbejde mandag, så jeg kunne blive der et par dage ekstra.
Så fredag den 18. efter arbejde, tog jeg toget fra Athen til Thessaloniki. Jeg ankom omkring kl. 21, hvor Judith mødte mig på banegården.
Judith har været syg de sidste par uger, så hun var ikke helt på toppen, men insisterede på, at jeg stadig boede hos hende. Vi tog direkte hjem til hende, hvor jeg mødte de to hun bor sammen med; Korinna fra Rumænien og Emily fra Storbritannien. De var rigtig søde.
Lørdag tog Judith og jeg så på turisttur i Thessaloniki.

Det mest kendte symbol på byen (kendt fra postkortene) Det Hvide Tårn.

Vi var rundt og se de vigtigste seværdigheder. Vi startede med at gå ned i nogle ruiner fra den romerske tid. Derefter gik vi ned forbi Aristoteles-statuen, hvor man lige skal røre hans venstre tå, og så gik vi op i det hvide tårn. Det hvide tårn var oprindeligt et fængsel, men er nu et museum. Det hed oprindeligt blodtårnet, men blev omdøbt til det hvide tårn, da en fange fik til opgave at male det hvidt i bytte for hans frihed.

Judith i Det Hvide Tårn.

Om aftenen tog vi over og spiste hos en af Judiths venner. Vi var 8 personer, der spiste sammen. Kun Judith og jeg var IKKE Erasmus-studerende. Jeg m ærligt indrømme, at jeg absolut ikke kunne lide de mennesker. De tog det som en selvfølge, at der skulle noget hash indenbords når man er sammen, så de sad og spiste hash-kage. Jeg sagde pænt nej-tak og følte mig meget malplaceret og utilpas i deres selskab. Derudover havde jeg hovedpine, og sad faktisk bare og ventede på, at Judith skulle blive klar til at tage hjem, så jeg kunne komme i seng. Jeg er glad for, at det ikke er sådan det foregår i min vennekreds.
Søndag havde Judith det stadig rigtig skidt, og hun besluttede at tage til vagtlægen. To af hendes venner tog med, og jeg tog ud i byen alene og så på byen.

Udenfor det arkæologiske museum er denne sav ved at save jorden op nedefra.

Jeg ville egentlig have været på det arkæologiske museum, men jeg kom først derned klokken 14.45 og det lukkede kl. 15, så jeg gik bare videre, på vej op mod Ano poli ("byen, der ligger over"), som er en gammel bydel, som er lidt særlig i forhold til resten af Thessaloniki.
Thessaloniki er en by, der ligger mellem havet og bjergene, så når man går op, går man væk fra vandet. Det er et godt lille trick at kende, når man har en tendens til at tro at man ved hvor man er, men så pludselig er faret vild... Da jeg gik rundt i Ano Poli's små gader, kom jeg selvfølgelig ud af kurs, men fortsatte et stykke tid, for at se bydelen. Da jeg så ville tilbage til Judiths lejlighed, begyndte jeg at gå nedad, og blev ved med det indtil jeg mødte noget jeg kunne genkende, og så fandt jeg tilbage.

Mig oppe ved den gamle, byzantinske bymur.

Da jeg kom tilbage til lejligheden, var Judith stadig på sygehuset, men hendes roommates var hjemme, så dem snakkede jeg lidt med. Emily skulle flytte værelse (til et større værelse), så hendes blev tomt. Hun var så så sød at rede op til mig inde på hendes gamle værelse, så jeg ikke behøvede at sove i Judiths dobbeltseng sammen med Judith, hvis hun nu havde noget smitsomt. Super sødt af hende synes jeg.
Da Judith kom hjem (efter 6 timer) var hun helt færdig, og resten af aftenen slappede vi af, hun sov en del og trængte bare til at være lidt alene på værelset, så jeg sad ude i stuen sammen med de to andre og Korinnas ven, som kom på besøg.
Mandag var jeg igen ude alene, for Judith var blevet tvunget til at blive i sengen. Planerne om at komme med hende på arbejde tirsdag var også aflyst, da hun ikke måtte tage på arbejde en uge mens hun var på antibiotika.
Jeg kom på det arkæologiske museum, og fik også set mere af byen og af butikkerne, hvor jeg måske kom til at bruge lidt penge.

En eller anden kirke i Thessaloniki.

Om aftenen slappede jeg bare af sammen med de andre i lejligheden. Det var rigtig hyggeligt.
Tirsdag var dagen for min tilbagevenden til Athen, men jeg skulle først med toget klokken 16.30, så jeg havde tid til at tage på museum og på shopping igen (fandt shoppinggaden). Jeg tog på det byzantiske museum. Der var gratis indgang, og det undrede jeg mig lidt over, for det er normalt kun os med græsk studiekort, der kommer gratis ind. Jeg fandt dog ret hurtigt ud af hvorfor. Lige når man kommer ind på museet, er der et skilt, der fortæller hvad der er i de forskellige rum. Der er 12 eller 13 rum på museet, men da jeg kom til det 4. og skulle til at gå ind i det 5. rum, var det afspærret, og resten af museet var lukket... Lidt en skuffelse, for de første fire rum var ret spændende.
Jeg fik shoppet lidt mere inden jeg tog tilbage til lejligheden for at hente mine ting og sige farvel til Judith.

Alexander den Store.

Jeg kom med toget og sad bare og læste og lyttede til musik det meste af tiden. Toiletterne var åbenbart i stykker, for de var låste på hele turen, så selvom jeg trængte til at komme på toilet, måtte jeg bare vente til jeg kom hjem. I den situation var det så ret træls, at toget af ukendte årsager blev over en time forsinket, så togturen blev 7 timer lang i stedet for 6. Jeg nærmest løb hjem fra stationen... Også lidt fordi, at det ikke er så rart at gå derfra og hjem alene omkring midnat.

Åbning af butik
I dag (den 24. februar) var jeg på arbejde og derefter hjemme at slappe lidt af, indtil Elissavet ringede til mig for at høre, om jeg ville med til åbningen af Arcturos' nye butik i Athen, tæt på vores lejlighed.

Åbning af Arcturos-butikken.

Arcturos er en organisation, som arbejder for de vilde bjørne og ulve i Grækenland. Elissavet er frivillig i denne organisation. I butikken sælger de t-shirts, sweatshirts, forklæder, kasketter, notesbøger, kuglepenne, blyanter, ure, kalendre, bamser, musemåtter, muleposer osv. osv. osv.

En ulv og bjørn i dagens anledning.

Efter at have været til åbningen og brugt lidt penge der, gik vi videre til en udstilling, som Grundtvig-folk lavede. Grundtvig er et program på linje med Erasmus og Comenius. Der var folk fra forskellige lande med smagsprøver på mad, slik og drikke, kunst osv. Det var okay spændende, men følte mig lidt malplaceret, da vi var nærmest de eneste, der ikke er med Grundtvig-ordningen. Det mest spændende var en tyrkisk pige, som viste hvordan man laver tyrkiske malerier. De er helt fantastisk flotte. Jeg er meget imponeret.

Et af de tyrkiske malerier, som lige blev lavet på 5 minutter.

Nu er der kun under en uge til at Thalia og jeg skal afholde kursus om at bruge smartboard i undervisningen... Uha, jeg er allerede ved at være nervøs. Der har været så mange interesserede, at vi er nødt til at gentage det igen senere på foråret. Der er rigtig mange, der har ringet og prøvet at komme på listen, selvom der for længst er fuldt hus, og grækerne har det altså med ikke at respektere, at der ikke er pladser nok, så det bliver lidt spændende at se, hvor mange der rent faktisk dukker op. Jeg synes det er vildt respektløst hvis de dukker op, når de har fået at vide, at der ikke er plads til dem og at der vil blive et kursus senere på året. Vi har plads til 20, og det bliver umuligt at gennemføre tilfredsstillende, hvis der kommer 40, for vores plan er, at få dem op til smartbordet og lave forskellige ting, for at lære at bruge det. Men nu må vi se, hvor mange der dukker op. Jeg har sagt til Thalia, at vi burde få en dørmand, der kun lukkede dem ind, der stod på listen og så afviste resten.
Der er også kun en uge til at jeg får besøg af Kristian, Tina, P-A, far og Lene. Det glæder jeg mig også RIGTIG MEGET til.