Ekskursion med 5. og 6. årgang
Mandag den 24. januar var jeg på ekskursion med 5. og 6. årgang. De var ude for at lære noget om Byzans. De blev delt i årgangene og derefter delt i 3 grupper. Jeg fulgte den ene gruppe, der startede med at skulle op og høre om Byzans og lave noget gruppearbejde. Derefter havde de en lille spisepause.
Efter pausen så de en 3D-film og til sidst lavede de nogle opgaver ved computerne. De så ud til at synes det var rigtig sjovt.
Da vi kom tilbage til skolen, strejkede busser igen, så jeg måtte gå hjem. Da jeg kom hjem var jeg super træt, så droppede at tage til græsk.
Sygdom blandt lærerne
Det virker ikke til at lærerne kan holde til det kolde vejr. Det har været meget koldt og blæsende i en stor del af januar, så mange af lærerne går og er småsyge hele tiden.
Også Thalia har været ramt. Da jeg kom ud på skolen om morgenen fredag den 28. blev jeg mødt af skoleinspektøren, som sagde, at Thalia var syg, så jeg måtte selv bestemme om jeg ville blive et par timer sammen med en anden lærer, eller om jeg ville hjem igen. Jeg valgte at tage hjem igen med det samme, da de fleste af lærerne snakker rigtig dårlig engelsk.
Da jeg kom hjem tændte jeg computeren og opdagede, at Thalia havde sendt mig en mail aftenen før, den havde jeg bare ikke set, da jeg ikke havde haft den tændt efter græsk. Hun skrev i mailen at hun havde lagt en besked på telefonsvareren. Det kunne jeg ikke forstå, for jeg har ikke telefonsvarer på min græske telefon. Det viste sig så, at hun havde ringet til mit danske nummer... Lidt dumt...
Klasselæreren for den 6. klasse, som jeg ikke har engelsk i, har nu været syg i halvanden uge. Og hvad har skolen gjort for at løse problemet? Jo, alle de timer klassen skulle have haft hende, bliver de delt ud i små grupper og skal være med i de andre klasser. Så der sidder 6. klasseselever i 4. klasse og laver ikke noget, fordi der ikke bliver taget hensyn til at de er der - der undervises til klassen og så må de bare sidde og være stille og lave ingenting. Det synes jeg er så kritisabelt, at det næsten gør ondt. Hvordan kan de tillade at eleverne sidder og spilder deres tid i andre klasser? Hvordan kan de tillade at der ikke bliver brugt penge på en vikar til dem? Jeg synes det er under al kritik!
De eneste der får bare en lille smule ud af det, er dem der er blevet placeret i "min" 6. klasse. De gange jeg har stået for undervisningen har jeg taget dem med på lige fod med de andre og forventet lige så meget af dem.
Undervisning
Jeg har siden nytår undervist 6. klasse i nordisk mytologi. Det har været rigtig sjovt og spændende, synes jeg.
Jeg startede med at fortælle om nogle af de vigtigste guder og jætter. Derefter læste vi myten om verdens skabelse, og eleverne skulle skrive deres egen skabelsesmyte. Det kom der nogle rigtig gode og sjove resultater ud af. Især en håndfuld af eleverne har virkelig fået brugt fantasien. F.eks. skrev en af eleverne en historie om, at jorden oprindelig er lavet af en kødbolle, der har roteret om solen indtil den var gennemstegt.
I denne uge har vi arbejdet med myten om, hvordan Odin mistede sit øje. Vi startede med at læse myten og kort snakke om den - sørge for at alle forstod den.
Derefter blev de delt i grupper, og fik til opgave at lave et lille skuespil. Først var de lidt usikre overfor opgaven, men gik i gang (det var mandag). Torsdag var der nogle af dem der spurgte, om det virkelig var meningen at alle skulle være med. Til det sagde jeg, at selvfølgelig skulle alle på "scenen". De ville meget gerne have mig til at vise et eksempel på, hvordan man kan gøre det, så vi aftalte at ALLE var med og viste deres skuespil fredag, og så startede jeg ballet med et en-mands-skuespil.
Fredag morgen (den 28. januar) sagde Thalia, at hendes datter Anni (som jo går i 6. klasse) havde sagt, at de havde haft for lidt tid til skuespillet. Det gjorde mig lidt nervøs for resultatet.
Da jeg kom op i klassen spurgte jeg om de var klar til "showtime" og det råbte alle ja til. Jeg spurgte også om de havde brug for 2 minutter til at forberede sig, men det mente de ikke, så vi gik i gang med det samme. Jeg startede med at lave et lille skuespil og så var de ellers allesammen vilde efter at komme op og vise deres skuespil. Og de var bare super gode. Jeg er så positivt overrasket over dem, og er rigtig glad for resultatet.
Som belønning for deres gode, hårde arbejde, skal vi på torsdag afslutte emnet med at se Valhalla.
Er en stolt assistent lige nu.
Sidste time til græsk
Jeg har taget beslutningen om at droppe græskundervisningen. Jeg havde mine sidste timer i mandags, og hold op, jeg er glad for min beslutning. Har ikke skænket det en tanke efter jeg er holdt derude, og har slet ikke dårlig samvittighed over, at jeg har "givet op" og droppet kurset.
Jeg savner dog lidt nogle af klassekammeraterne, men dem kan jeg da heldigvis stadig ses med. Jeg har beholdt mine studiekort, så jeg kan også komme derud engang imellem og spise sammen med dem efter deres timer. Jeg skal derud imorgen og spise, fordi en af pigerne har mistet sine bøger, så hun skal låne mine, nu jeg ikke bruger dem til noget som helst.
Jeg er rigtig glad for min beslutning.
Den sidste halvdel af mit ophold kommer nok til at være dyrere end den første halvdel, da jeg ikke er tvunget til at være her i byen 5 dage om ugen, men har større frihed til at tage på ture. Jeg har bl.a. købt togbilletter til Thessaloniki den 18. februar, hvor jeg så besøger den tyske assistent deroppe. Jeg har fået fri fra arbejde om mandagen, så jeg kan komme med hende på arbejde en dag og se hendes skole, og så komme tilbage tirsdag den 22. Den tur glæder jeg mig rigtig meget til.
Tur til Salamina med Jamila
I går, lørdag, havde Jamila, Yana og jeg planlagt at tage til en ø, der hedder Salamina, som ligger meget tæt på Athen, hvis vejret var godt.
Vi ville egentlig have været afsted i sidste uge, men der var vejret rigtig skidt.
Fredag aflyste Yana pludseligt, da hun havde fået andre planer. Jamila og jeg valgte at tage afsted alligevel, for vejrudsigten sagde høj solskin.
Klokken 10.30 mødtes vi i Peiraias, hvorfra vi tog båden til Salamina.
Vi havde ikke noget kort over Salamina eller nogensinde været der før. Jamilas veninde har været der, og hun sagde, at hvis man går til venstre når man kommer af båden kommer man til centrum. Så da vi kom af, gik vi lidt til venstre og så til højre ind mod øen, og begyndte at gå på opdagelse i de små gader og i naturen. Jeg kunne hurtigt mærke, at jeg ubevidst har savnet naturen, for det er der jo ikke rigtig noget af her i Athen.
Det var rigtig hyggeligt at gå rundt uden at vide hvor præcis vi var, og bare opleve de stille gader i en fremmed by, på en fremmed ø. Det eneste vi hele tiden havde i baghovedet var, at vi skulle være tilbage kl 15, for der gik den sidste båd tilbage til Peiraias. Og eftersigende skulle der ikke gå nogen om søndagen.
Det første stykke tid var det en smule køligt, så jeg havde hue og halstørklæde på, men det blev hurtigt for varmt, da vejret var så godt.
I byen, hvor vi var (jeg ved faktisk ikke engang hvilken by vi var i), var der rigtig mange hunde, der virkelig var opdraget til at være rigtige vagthunde. De gøede af os så snart vi kom i nærheden af deres hus, så folk har rigtig kunnet følge vores rute rundt i byen. Der var heldigvis ingen, der brokkede sig over at vi var på opdagelse. Der var en enkelt, der lige advarede os om ikke at komme for tæt på deres hund, som stod bundet udenfor huset, fordi den bidder.
Efter at have gået rundt i et par timer (vi ankom til øen 11.50) blev vi enige om, at vi måtte begynde at gå tilbage til båden. Vi mente begge to, at vi hele tiden havde haft udsigt (eller næsten udsigt) til vandet til venstre for os, så vi besluttede at gå ned til vandet og gå med det på højre side, og så måtte vi jo på et tidspunkt komme tilbage til båden. Der tog vi grusomt fejl! Vi gik og gik og gik og kom ikke til noget der overhovedet lignede den havn vi startede i. Da vi havde gået i en halv time spurgte vi en af de lokale, om hvor båden til Peiraias lå til, og hun pegede i den retning vi kom fra. Lige på den anden side af vejen var et busstoppested, og hun sagde at bussen kørte lige dertil. Fint, tænkte vi, hvornår kører den? "Den næste kommer nok ca. 15.05"... Shit... Vi forsøgte at blaffe tilbage af, for nu havde vi pludselig meget travlt, men igen stoppede.
Vi blev enige om, at vi skulle have fat i en taxa - midt i ingenting. Lige da vi blev enige om at vi skulle have en taxa, kom der en kørende. Der sad godt nok en dame i den, men taxaerne tager tit folk med op alligevel, hvis man skal i samme retning. Det skulle vi ikke, men jeg tror, at vi så ud til at være i så meget panik, at han tog os med alligevel. Vi kørte damen til hendes bestemmelsessted, og så var det ellers afsted mod havnen. Han snakkede ikke ret meget engelsk, så vi kommunikerede på en blanding af græsk og engelsk (er lidt stolt af mig selv). Han sagde, at vi nok kunne være der omkring 15.15 (åh nej, vi var virkelig kommet på afveje). Vi fik forklaret ham, at vi SKULLE nå den klokken 15, så han satte fart på og kørte meget stærkt hele vejen, og vi kom til havnen 14.58. Jeg sagde til Jamila at hun bare skulle kaste nogle penge efter ham og så spurtede vi hen til båden og nåede med.
Da vi kom tilbage til fastlandet gik vi på restaurant i centrum af Athen og hyggede os og gik stille og roligt til metroen, som vi tog hjem. Da jeg kom tilbage til lejligheden var jeg helt færdig.
Jeg fortalte Elissavet om vores tur, og hun sagde så til mig, at hvis vi ikke havde nået båden til Peiraias, var der en anden båd, der sejler til en forstad til Peiraias, som sejler nærmest hver 10. minut hele døgnet og hele weekenden... Okay, så måske ville vi ikke være strandet på øen i flere dage, hvis vi missede vores båd, men det er også ligemeget, for vi var overbeviste om, at det var vores sidste chance for at komme tilbage, og vi nåede det, udelukkende pga. en dygtig taxichauffør.
Vi havde egentlig snakket om at tage i byen om aftenen, men vi var begge to så trætte efter den lange gåtur i det gode vejr og den friske luft, at vi bare tog hjem til os selv for at slappe af.
Det var en rigtig god tur - også selvom vi for vild. Det er ærgerligt at Yana gik glip af turen, men det var hendes eget valg.
Det er helt sikkert ikke sidste gang jeg tager på tur med Jamila - det var en super sjov og hyggelig tur!
Mandag den 24. januar var jeg på ekskursion med 5. og 6. årgang. De var ude for at lære noget om Byzans. De blev delt i årgangene og derefter delt i 3 grupper. Jeg fulgte den ene gruppe, der startede med at skulle op og høre om Byzans og lave noget gruppearbejde. Derefter havde de en lille spisepause.
 |
| Eleverne arbejder i grupper. |
Efter pausen så de en 3D-film og til sidst lavede de nogle opgaver ved computerne. De så ud til at synes det var rigtig sjovt.
Da vi kom tilbage til skolen, strejkede busser igen, så jeg måtte gå hjem. Da jeg kom hjem var jeg super træt, så droppede at tage til græsk.
Sygdom blandt lærerne
Det virker ikke til at lærerne kan holde til det kolde vejr. Det har været meget koldt og blæsende i en stor del af januar, så mange af lærerne går og er småsyge hele tiden.
Også Thalia har været ramt. Da jeg kom ud på skolen om morgenen fredag den 28. blev jeg mødt af skoleinspektøren, som sagde, at Thalia var syg, så jeg måtte selv bestemme om jeg ville blive et par timer sammen med en anden lærer, eller om jeg ville hjem igen. Jeg valgte at tage hjem igen med det samme, da de fleste af lærerne snakker rigtig dårlig engelsk.
Da jeg kom hjem tændte jeg computeren og opdagede, at Thalia havde sendt mig en mail aftenen før, den havde jeg bare ikke set, da jeg ikke havde haft den tændt efter græsk. Hun skrev i mailen at hun havde lagt en besked på telefonsvareren. Det kunne jeg ikke forstå, for jeg har ikke telefonsvarer på min græske telefon. Det viste sig så, at hun havde ringet til mit danske nummer... Lidt dumt...
Klasselæreren for den 6. klasse, som jeg ikke har engelsk i, har nu været syg i halvanden uge. Og hvad har skolen gjort for at løse problemet? Jo, alle de timer klassen skulle have haft hende, bliver de delt ud i små grupper og skal være med i de andre klasser. Så der sidder 6. klasseselever i 4. klasse og laver ikke noget, fordi der ikke bliver taget hensyn til at de er der - der undervises til klassen og så må de bare sidde og være stille og lave ingenting. Det synes jeg er så kritisabelt, at det næsten gør ondt. Hvordan kan de tillade at eleverne sidder og spilder deres tid i andre klasser? Hvordan kan de tillade at der ikke bliver brugt penge på en vikar til dem? Jeg synes det er under al kritik!
De eneste der får bare en lille smule ud af det, er dem der er blevet placeret i "min" 6. klasse. De gange jeg har stået for undervisningen har jeg taget dem med på lige fod med de andre og forventet lige så meget af dem.
Undervisning
Jeg har siden nytår undervist 6. klasse i nordisk mytologi. Det har været rigtig sjovt og spændende, synes jeg.
Jeg startede med at fortælle om nogle af de vigtigste guder og jætter. Derefter læste vi myten om verdens skabelse, og eleverne skulle skrive deres egen skabelsesmyte. Det kom der nogle rigtig gode og sjove resultater ud af. Især en håndfuld af eleverne har virkelig fået brugt fantasien. F.eks. skrev en af eleverne en historie om, at jorden oprindelig er lavet af en kødbolle, der har roteret om solen indtil den var gennemstegt.
I denne uge har vi arbejdet med myten om, hvordan Odin mistede sit øje. Vi startede med at læse myten og kort snakke om den - sørge for at alle forstod den.
Derefter blev de delt i grupper, og fik til opgave at lave et lille skuespil. Først var de lidt usikre overfor opgaven, men gik i gang (det var mandag). Torsdag var der nogle af dem der spurgte, om det virkelig var meningen at alle skulle være med. Til det sagde jeg, at selvfølgelig skulle alle på "scenen". De ville meget gerne have mig til at vise et eksempel på, hvordan man kan gøre det, så vi aftalte at ALLE var med og viste deres skuespil fredag, og så startede jeg ballet med et en-mands-skuespil.
Fredag morgen (den 28. januar) sagde Thalia, at hendes datter Anni (som jo går i 6. klasse) havde sagt, at de havde haft for lidt tid til skuespillet. Det gjorde mig lidt nervøs for resultatet.
Da jeg kom op i klassen spurgte jeg om de var klar til "showtime" og det råbte alle ja til. Jeg spurgte også om de havde brug for 2 minutter til at forberede sig, men det mente de ikke, så vi gik i gang med det samme. Jeg startede med at lave et lille skuespil og så var de ellers allesammen vilde efter at komme op og vise deres skuespil. Og de var bare super gode. Jeg er så positivt overrasket over dem, og er rigtig glad for resultatet.
Som belønning for deres gode, hårde arbejde, skal vi på torsdag afslutte emnet med at se Valhalla.
Er en stolt assistent lige nu.
Sidste time til græsk
Jeg har taget beslutningen om at droppe græskundervisningen. Jeg havde mine sidste timer i mandags, og hold op, jeg er glad for min beslutning. Har ikke skænket det en tanke efter jeg er holdt derude, og har slet ikke dårlig samvittighed over, at jeg har "givet op" og droppet kurset.
Jeg savner dog lidt nogle af klassekammeraterne, men dem kan jeg da heldigvis stadig ses med. Jeg har beholdt mine studiekort, så jeg kan også komme derud engang imellem og spise sammen med dem efter deres timer. Jeg skal derud imorgen og spise, fordi en af pigerne har mistet sine bøger, så hun skal låne mine, nu jeg ikke bruger dem til noget som helst.
Jeg er rigtig glad for min beslutning.
Den sidste halvdel af mit ophold kommer nok til at være dyrere end den første halvdel, da jeg ikke er tvunget til at være her i byen 5 dage om ugen, men har større frihed til at tage på ture. Jeg har bl.a. købt togbilletter til Thessaloniki den 18. februar, hvor jeg så besøger den tyske assistent deroppe. Jeg har fået fri fra arbejde om mandagen, så jeg kan komme med hende på arbejde en dag og se hendes skole, og så komme tilbage tirsdag den 22. Den tur glæder jeg mig rigtig meget til.
Tur til Salamina med Jamila
I går, lørdag, havde Jamila, Yana og jeg planlagt at tage til en ø, der hedder Salamina, som ligger meget tæt på Athen, hvis vejret var godt.
Vi ville egentlig have været afsted i sidste uge, men der var vejret rigtig skidt.
Fredag aflyste Yana pludseligt, da hun havde fået andre planer. Jamila og jeg valgte at tage afsted alligevel, for vejrudsigten sagde høj solskin.
Klokken 10.30 mødtes vi i Peiraias, hvorfra vi tog båden til Salamina.
 |
| Billede taget fra båden. |
 |
| Det tætteste vi kom på toppen. |
 |
| De små gader. |
 |
| Jeg nyder turen ud af Athen. |
 |
| Vi så mange pudsige ting i byen et stykke fra vandet. |
Vi blev enige om, at vi skulle have fat i en taxa - midt i ingenting. Lige da vi blev enige om at vi skulle have en taxa, kom der en kørende. Der sad godt nok en dame i den, men taxaerne tager tit folk med op alligevel, hvis man skal i samme retning. Det skulle vi ikke, men jeg tror, at vi så ud til at være i så meget panik, at han tog os med alligevel. Vi kørte damen til hendes bestemmelsessted, og så var det ellers afsted mod havnen. Han snakkede ikke ret meget engelsk, så vi kommunikerede på en blanding af græsk og engelsk (er lidt stolt af mig selv). Han sagde, at vi nok kunne være der omkring 15.15 (åh nej, vi var virkelig kommet på afveje). Vi fik forklaret ham, at vi SKULLE nå den klokken 15, så han satte fart på og kørte meget stærkt hele vejen, og vi kom til havnen 14.58. Jeg sagde til Jamila at hun bare skulle kaste nogle penge efter ham og så spurtede vi hen til båden og nåede med.
 |
| Jamila og jeg før vi opdagede at vi var faret vild. |
Jeg fortalte Elissavet om vores tur, og hun sagde så til mig, at hvis vi ikke havde nået båden til Peiraias, var der en anden båd, der sejler til en forstad til Peiraias, som sejler nærmest hver 10. minut hele døgnet og hele weekenden... Okay, så måske ville vi ikke være strandet på øen i flere dage, hvis vi missede vores båd, men det er også ligemeget, for vi var overbeviste om, at det var vores sidste chance for at komme tilbage, og vi nåede det, udelukkende pga. en dygtig taxichauffør.
Vi havde egentlig snakket om at tage i byen om aftenen, men vi var begge to så trætte efter den lange gåtur i det gode vejr og den friske luft, at vi bare tog hjem til os selv for at slappe af.
Det var en rigtig god tur - også selvom vi for vild. Det er ærgerligt at Yana gik glip af turen, men det var hendes eget valg.
Det er helt sikkert ikke sidste gang jeg tager på tur med Jamila - det var en super sjov og hyggelig tur!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar