| Det er så lige et selvportræt efter en lang, varm dag. |
Så blev det den 1. september 2010... Selvom dagen var ventet med længsel er det alligevel ikke til at tro at den allerede er her.
Dagen startede på en eller anden måde allerede i går, da jeg sagde farvel til Kristian og kørte med far, Lene og farmor til København, hvor vi besøgte Tina og P-A. Sanne og Ulla (kusine og faster) kom og spiste med og det var en rigtig hyggelig måde at sige farvel til Danmark på.
Så kom dagen... Vi (Tina, far, farmor og jeg) kørte fra lejligheden 6.15 i morges og jeg fik tjekket ind. Det var rigtig hårdt at sige farvel til dem i lufthavnen og havde da også noget mere røde øjne end jeg har i passet da jeg skulle gennem sikkerhedstjek. Turen herned gik rigtig fint, jeg sov det meste af tiden i flyveren. Vi ankom planmæssigt, og ca. 12.35 blev jeg "fanget" i lufthavnen af Thalia - min mentor på skolen hernede.
Hun kørte mig ind til byen, hvor hun gav frokost. Derefter fandt vi min nye bolig. Det er i en måned et lille værelse uden vindue, men når den anden lejer flytter i slutningen af måneden, overtager jeg det store værelse med adgang til balkon/altan. Det glæder jeg mig til.
Derefter gik Thalia og jeg på jagt efter bussen ud til skolen. Vi fandt både ud af hvilken bus jeg skal tage ud til skolen og hvilken jeg skal tage, når/hvis jeg skal ned og snakke med dem på universitetet ang. sprogkursus (og evt. studierabatter jeg i den forbindelse kan få). Vi tog bussen ud til skolen og stod af hvor jeg skal stå af, og tog derefter bussen tilbage. Imorgen skal jeg forsøge at finde derud selv - godt jeg har Thalias nummer hvis jeg nu farer helt vildt.
Så blev det også så småt aften og jeg har brugt tiden på at skype med Kristian, pakke ud og falde lidt til ro inden jeg skal i seng så jeg er klar til imorgen.
Temperaturen i dag har været ca. 32 grader, så det er ingenting i forhold til hvad de havde hernede i sidste uge - det behøver nu ikke at blive varmere for min skyld...

Ingen kommentarer:
Send en kommentar