Påskeferie på Santorini

Årets første strandtur
Den 9. april var vejret så godt, at Jamila og jeg besluttede at tage til stranden sammen. To af hendes veninder tog med os, og det var rigtig hyggeligt at ligge på stranden og snakke, høre musik og bare hygge os.
Jeg skulle selvfølgelig lige ned og mærke vandet... Det er stadig MEGET koldt!
Resultatet af turen blev, at jeg blev skoldet på ryggen, der hvor jeg ikke havde fået smurt mig godt nok, og jeg blev forkølet pga. det kolde vand. Typisk!

Besøg hjemmefra - HURRA
Torsdag den 14. april fik jeg besøg af Kristian. Han kom om aftenen og fredag morgen, tog vi ud på skolen til sidste dag før påske. Hernede har vi påskeferie i to hele uger, så jeg starter først igen den 2. maj - og den første uge har jeg kun 4 timer, da Thalia tager til Tyrkiet, og så tager jeg 6. klasse alene og resten får vikar.
Påskeafslutningen var en tur i kirke. Vi tog med til det, men jeg må indrømme at det virkede rimelig meningsløst. Ingen kunne høre hvad præsten "sang"/messede, børnene snakkede, der var ikke stole nok til alle. Og da de skulle til nadveren hamstede flere af børnene brød - her er det nemlig rigtig brød der bliver givet under nadveren og ikke de små pap-lignende stykker vi får derhjemme.
Derefter skulle lærerne have lærermøde (mens eleverne skulle underholde sig selv). Som man kunne forventet blev det ret forsinket, da folk ikke rigtig dukkede op til tiden. Eleverne skulle blive på skolen og have undervisning til klokken 14, så for mig, virker det ret tåbeligt at holde lærermøde midt på dagen og lade børnene underholde sig selv, i stedet for at vente til efter skole.
Kristian og jeg valgte at smutte, så vi ikke behøvede at vente på de sidste par timer...
Lørdag spiste vi brunch sammen med Jamila.

Santorini
Før jeg fortæller om vores tur til Santorini, er der lige nogle facts:
 - Santorini er en ø (ø-gruppe), som er en del af de kykladiske øer (eller hvad de hedder på dansk).
 - Santorini som det ser ud i dag, er skabt af en vulkan, som stadig er aktiv.
 - Selve øen, vi kalder Santorini er 75 km2 og har ca. 6000 indbyggere.
 - Der er ingen egentlige byer, men bare landsbyer.

Søndag (meget) tidlig morgen drog vi til Peiraias for at tage færgen til Santorini. Vi kom så sent, at der kun var pladser tilbage udenfor! Det var super koldt og træls at skulle sidde derude.

Os på færgen da vi endelig fik en plads indenfor.

Da vi kom til Santorini, blev vi hentet på havnen af konen til ham, der ejer det hotel/motel, som vi skulle bo på. Det var et meget billigt hotel vi havde fundet, så jeg må indrømme, at jeg ikke forventede mig meget... Og det levede op til mine forventninger. Der stod på nettet, at der var trådløst internet, og det var der også, man kunne bare ikke nå forbindelsen fra det hus vi boede i. Der stod at der var fjernsyn, det var der også, men kanalerne var ikke installeret og de forsvandt hele tiden. Det gjorde dog, at Kristian var underholdt meget af den tid vi brugte på hotellet med at finde kanalerne. Vi fandt en rigtig god kanal, der viste engelsksprogede film hver aften, desværre var det bare langt fra hver aften vi kunne fange kanalen... Til gengæld var der køleskab og rengøring hver dag.
Den første aften på Santorini var en søndag aften, så der skete ikke forfærdeligt meget. Vi fik noget at spise på restauranten på den anden side af vejen, og slappede så bare af, og blev enige om, at vi blev nødt til at købe et spil kort (hvilket vi gjorde mandag).
Vi vidste ikke helt hvor vores hotel lå i forhold til alting på øen, så vi gik ud til vejen og fangede bussen til Fira, som er øens største "by", mandag. Det tog max. 5 minutter i bus, men på den måde, fandt vi så ud af, at vi sagtens kunne gå derind selv.
Mandag brugte vi bare på at gå rundt i Firas gader og se hvad det egentlig var for et sted. Mine forestillinger om Santorini er hvide huse med blå døre, vinduer og hvide kirker med blå kupler. Og jeg blev bestemt ikke skuffet! Der er nærmest ikke andet på øen.

Der bruges stadig meget æsler på Santorini.

Vi valgte at gå ned til den gamle havn ved Fira. Der er tre måder at komme derned på; tage "cable car", som er en slags svævebane (koster 4 euro pr. person pr. vej), ride på æsel (5 euro pr. tur) eller gå de ca. 600 trin selv. Vi valgte at gå selv. Det er en sti hele vejen ned, men en masse trappetrin med så stor afstand, at også æslerne kan gå på dem. Både foroven og forneden på stien stod æsler og ventede på at få arbejde. Stien var ikke helt vildt bred, så flere gange var vi nødt til at gå forbi æslerne lige i sparke-zonen. Det brød jeg mig ikke så meget om. En anden ting der var lidt skræmmende for mig var, når æslerne kom enten imod en eller overhalede en med turister på. Turisterne har ikke nogen kontrol over æslerne, de går bare afsted, og så er der en af de lokale, som sørger for at de bliver ved med at gå hele vejen til endestationen... Æslerne på Santorini er ikke de små, søde, grå nogle, som har inspireret til æslet i Shrek eller Æsel i Peter Plys - de her er i pony-størrelse!
Så vi gik hele vejen ned selv... Dem der påstår, at det ikke er hårdt at gå ned ad, lyver!

Os nede på den gamle havn ved Fira.

Mandagen gik generelt bare med at vi kiggede os lidt omkring og oplevede den lille bys gader.
Tirsdag besluttede vi os til at tage til den næststørste by/landsby; Oia (udtales Ia med tryk på i'et). Vi tog bussen dertil. Umiddelbart virkede den meget som Fira, bortset fra at Oia også havde nogle gamle slotsruiner og en gammel mølle.

Billeder fra Oia.

Vi var kun i Oia et par timer, så havde vi ikke mere at se der. Resten af tiden brugte vi tilbage i Fira.
Onsdag havde vi meldt os til en heldagstur til vulkanen, der har skabt Santorini som det ser ud i dag, de varme kilder og til en lille ø, som hedder Thirassia.

Vulkanen set fra Fira.

Desværre startede dagen med rigtig dårligt vejr, så da vi kom til vulkanen, begyndte det at regne. På trods af det, synes jeg, at det var mega spændende at være på vulkanen, som stadig er aktiv! Den sidste udbrud var i 1925 (eller noget i den retning). Den ryger stadig og udgiver gasser, så det lugter, når man kommer helt til det aktive krater. Vulkanen røg ikke så meget da vi var der, men vores guide fortalte, at om sommeren, når der er omkring 40 grader udenfor, ryger hele krateret inklusiv de stier man går på. Ret fascinerende... Den damp/røg der kommer ud af vulkanen er ca. 74 grader varm.

Den aktive vulkan, der ryger fra det aktive krater.

Begejstrede og gennemblødte mig på vulkanen.

Vulkanen har været aktiv i minimum 4000 år - man har beviser for udbrud omkring 2000 f.Kr. og alligevel er befolkningen ikke det mindste bange for at bo så tæt på en (meget) aktiv vulkan. Vores guide sagde, at de var mere bange for jordskælv, fordi de ikke giver advarsler på samme måde som en vulkan...
Efter turen til vulkanen sejlede vi videre til de varme kilder. Vi kunne desværre ikke komme helt derhen, da de er helt i forbindelse med havet og båden kunne ikke komme helt ind til. Så de eneste der oplevede de varme kilder, var dem der sprang i havet og svømmede derind. Pga. årstiden var kilderne kun omkring 22 grader varme, så jeg fortryder ikke, at jeg ikke hoppede i vandet. Derefter blev vejret heldigvis bedre.
Vi sejlede til den lille ø Thirassia (med hele 300 indbyggere), hvor vi fik frokost på den eneste taverne, der var åben. Vi havde et par timer derovre, så Kristian og jeg morede os med at gå de +100 trappetrin (lignende dem i Fira) op til landsbyen og gik ned igen.
På turen tilbage til Fira, skulle vi lige omkring Oia og læsse de turister af, der var kommet derfra. Turen derover var temmelig vippende. Pga. det ændrede vejr valgte vi at sidde udenfor, det er jeg ret glad for, for ellers var jeg nok blevet søsyg. Og det så ud til at de fleste af dem, der havde siddet indenfor, var godt og grundigt søsyge da vi kom til Oia. Heldigvis sejlede vi mere i læ det sidste stykke vej.
Da vi kom til den gamle havn i Fira, valgte Kristian og jeg at tage turen op af stien på æselryg.
Det var noget af en (skræmmende) oplevelse. Det sekund jeg kom op på æslet fik den et klap bagi, og så gik det ellers opad. Min æsel skiftede mellem at gå næsten i stå til at småløbe opad og prøve at overhale de andre. Kristian var mere heldig og sidde på et æsel, der var bundet sammen med to andre, hvoraf det ene æsel bar den lokale. Den lokale mand var vild med at slå mit æsel med pisken, så jeg var nødt til at holde rigtig godt fast for ikke at falde af.

Jeg prøver at sidde ordentligt på æslet.

Pludselig var mit æsel kommet foran alle de andre, og den lokale mand stoppede alle de andre æsler, så folk kunne stige af og gå de sidste trin op. Men ikke mit æsel, nej det fortsatte bare - hvordan stopper man et æsel, som man ikke har kontrol over? En dreng, som var søn af en af æselmændene sagde "madam stop stop, trip finished" så jeg var nødt til at få ham til at hjælpe med at stoppe æslet og holde det stille mens jeg kravlede af.
Jeg bliver aldrig æselrytter, og jeg behøver ikke at prøve det igen. Det var en af mine grænser der blev overskredet, og så lader jeg det blive ved den sejr.
Efter denne dag, trængte vi begge to til at komme tilbage til hotellet, så det våde tøj af og få varmen med et varmt bad og ligge under tæpperne og spille kort indtil vi begyndte at kunne mærke vores tæer igen.
Det var en god dag på trods af vejret - synes det er totalt sejt, at jeg har gået helt oppe på et aktivt krater på en vulkan!

Torsdag valgte vi at leje en ATV at køre rundt på. Ham vi lejede den af sagde, at man på en fuld tank kunne nå øen rundt, og at benzin ikke var hans problem, så han var ligeglad med om vi afleverede en fuld eller tom tank. Vi var så heldige, at dem der havde haft ATV'en før os, havde afleveret den med en fuld tank.
Da øen er så lille, er det umuligt at fare vild. Vi vidste ca. hvad vi kørte efter og kørte så bare i den retning, vi mente vi den rigtige.
Vi startede med at køre til Kamari, hvor vi betalte for at blive kørt op til ruinerne efter antikkens Thira. ATV'en kunne ikke klare turen på 5 km op af en bjergskråning med os begge to på. Det var meget blæsende på toppen af bjerget, hvor den gamle by lå. Det var fint nok lige at se det også. Der var en rigtig god udsigt deroppe fra. Efter ca. en time deroppe blev vi kørt ned igen, og vi fortsatte vores eventyr på ATV'en.
Det var meningen at vi ville til Perissa - en anden landsby, men vi må have misset et skilt, for pludselig var vi helt syd på øen tæt på den røde strand. Pyt med det, den skulle vi alligevel også se, så den tog vi med det samme. Det er virkelig en strand, der er rød...

Den røde strand.

Efter at have været en tur på den røde strand, fandt vi Perissa. Den "by" var noget af en skuffelse, så vi kørte videre og bare oplevede øen. Heldigvis var vejret rigtig godt, så det var ikke koldt at køre på ATV.

Biker 1 og 2 - er vi ikke smukke med hjelme på?

Vi var nogle af de eneste, der brugte hjelm, men sådan som grækere generelt kører, skulle jeg i hvert fald ikke risikere noget, så hellere se lidt dum ud... Kristian mente, at jeg med mine solbriller lignede en dårlig parodi på en amerikansk motorcykelbetjent... Kan måske godt nu se, hvordan han kan tænke sådan.

Fredag var desværre en dag med ingen særlig underholdning, da jeg startede dagen med migræne, og derfor lå i sengen meget af dagen.
Stakkels Kristian så græsk tv mens han spillede spil på min mobiltelefon. Da jeg endelig kom op og var nogenlunde frisk, tog vi det stille og roligt og lavede ikke det store.
Fredag var også mors dødsdag, så jeg var ikke rigtig i humør til det helt vilde.
Vi var dog på en café, som havde en rigtig sød kat, som hurtigt fandt ud af at jeg spiste en laksesandwich, og at jeg har en stor forkærlighed for dyr... Så den fik lige et lille stykke laks.

Grækerne går ret meget mere ud af påske end vi gør i Danmark. Så da mørket faldt på, og vi var ude for at finde noget at spise, opdagede vi, at de havde lavet et fakkeloptog eller noget i den stil, og stillet faklerne og 3 brændende kors på en af bjergtoppene. Det så helt fantastisk ud, desværre kunne det bare ikke fanges med kamera...

Lørdag gik vi en tur af en lille vej væk fra byen, for at se den del af øen.
Vi gik bare på må og få, og fandt da også hjem igen uden problemer. Lørdag var solrig, så det var perfekt vejr til at gå og hygge sig og se de helt små landsbyer.

En gammel mølle i en landsby.

Det var det vi fik lørdagen til at gå med.
Øen er ikke ret stor, og vi kunne sagtens have nøjedes med en kortere ferie der, og stadig have set det hele, men jeg synes det var enormt rart, at vi kunne tage det med ro, sove længe uden at stresse over at skulle op og se ting, og bare tage det som det kom. Men lørdag var vi altså lidt tomme for ideer for hvad vi skulle lave.

Søndag var så hjemrejsedagen. Vi skulle være ude af værelset klokken 12, men vores færge (denne gang high speed) sejlede først klokken 17. Hotelejeren sagde at vi kunne lade vores kuffert stå der, og komme tilbage klokken 16, så skulle han sørge for transport til havnen. Klokken 12 gik vi ned i byen, hvor meget var lukket pga. påske - alle havde travlt med at tænde op i grillen og sætte påskelammet over. Vi fandt en café, hvor vi fik lidt morgenmad. Derefter gik vi til en anden café, hvor Kristian fik en is og jeg fik friskpresset appelsinjuice. Her sad vi et stykke tid og spillede kort. Til sidst gik vi lidt rundt og fandt så en café tæt på hotellet, der var lukket, men havde borde og stole ude. Så der satte vi os og spillede kort indtil vi skulle tilbage til hotellet.
Da vi kom derned fik vi vores kuffert, sagde farvel, og blev kørt til havnen af hotelejerens søn - eller vi tror i hvert fald det var sønnen.
Fordi vi skulle med en high speed-færge var det anderledes med pladserne - alle havde en bestemt plads, og alle sad indenfor (skønt!).
Vi var ikke ret mange der skulle fra Santorini, så vi havde masser af plads det første stykke tid, men da vi forlod den sidste (og 3.) ø inden turen gik mod Peiraias, var alle pladser fyldte.
Vi kom hjem til Athen sent søndag aften, vi børstede tænder med det samme og gik i seng. Rejsedage er bare hårde...

I går stod den på fuldstændig afslapning med slik og film. Vi var lige nede i byen midt på eftermiddagen og fik noget at spise på en af tavernaerne i centrum, men ellers var det bare afslapning (og tøjvask for mit vedkommende) hjemme i lejligheden.
I dag tog Kristian så hjem til Danmark. Øv øv øv. Han skulle med flyet klokken 8.40, så vi tog herfra klokken 6 - gab, det var tidligt. Jeg tog med helt ud til lufthavnen og sagde farvel (det er sidste gang vi ses inden jeg flytter hjem til Danmark) og tog så direkte hjem igen efter at have sendt Kristian til gaten. Jeg gav mig selv lov til at sove lidt mere da jeg kom hjem, så kunne selvfølgelig overhovedet ikke finde ro, og fik derfor ikke sovet.

Jeg har ferie helt indtil på mandag, men skal lige have forberedt det jeg skal lave med 6. klasse i næste uge. Imorgen er jeg inviteret til brunch hos Jamila.

Lige et lille selvtillidsboost til mig selv: hotelejeren på Santorini spurgte mig om der var lidt græker i mig - om en af mine bedsteforældre var græsk, siden jeg kunne tale græsk. Og en dame i en souvenirsbutik sagde, at jeg havde en god udtale. Er lige blevet 10 cm. højere af at de tror at jeg kan græsk ud fra den smule jeg kan :)