Græsk uafhængighedsdag, dumme mobiler og dejlige skolebørn

Flere aflyste timer
Da jeg kom på arbejde mandag morgen (den 21. marts) fik jeg at vide, at de havde besluttet at inddrage vores timer i 5. og 6. klasse til at øve på deres optræden den 24. igen! Så dagen startede med en enkelt time i 2. klasse og så to mellemtimer. Så jeg fik igen ikke undervist i 6. klasse. Heldigvis var vores time i 5. klasse den sidste, så jeg kunne tage hjem en time tidligere end normalt.
Torsdag var det eneste på programmet på skolen fejringen af uafhængighedsdagen. Uafhængighedsdagen er egentlig den 25. marts, men der var skolen lukket, så de kunne være med til paraden i byen, så de fejrede den om torsdagen - altså igen ingen timer til mig i 6. klasse.
Jeg tog ud til fejringen af dagen, og selvom jeg ikke forstod noget som helst af, hvad de sagde, synes jeg de var ret gode. Det var et skuespil de opførte.

Elevernes optræden den 24. marts.

Uafhængighedsdagen

Fredag den 25. marts var det så dagen med parader rundt i alle forstæderne og en stor militærparade inde i centrum. Jeg valgte at tage til militærparaden. 

Jeg mødtes med Jamila i Syntagma, senere kom Yana også (hun var forsinket pga. aflyste busser). 

Så vidt jeg ved er den 25. marts den dato, hvor kampene for uafhængighed fra tyrkerne begyndte, og ikke den dag, hvor de fik deres selvstændighed tilbage. Men det er altså denne dag, de har valgt at fejre det. 

Præsidentgarden var også med i paraden.

Al slags militær var med i paraden. Flåden, frømændene, garden, veteraner (i kørestol skubbet frem af passere) og mange flere. Det var meget sjovt at se paraden, men så specielt var det alligevel ikke. 

Da paraden ovre, gik Jamila, Yana og jeg lidt rundt i byen, og besluttede os for at sætte os på en café og få noget at drikke. 

Gang i gaden den 25. marts.

Det var rigtig godt vejr hele dagen. Vejrudsigten sagde solrigt med 20 grader, men fordi vi var i solen det meste af tiden, føltes det meget varmere. Det endte da også med, at jeg blev lidt rød over nakken og skuldrene. 

Efter at have siddet på café et stykke tid, gik vi en tur og endte med at købe is til Jamila og jeg. 

Yana, Jamila og jeg.

Årets første is.

Frokost hos Thalia

Søndag var jeg inviteret til frokost hos Thalia. Jeg var derude klokken 13. Vi spiste og snakkede og hyggede os. Ved 17-tiden kom et af deres venne-par på besøg, og vi gik allesammen ud for at få en kop et-eller-andet på café. 

Jeg kom først derfra klokken 21. 

Det var meget hyggeligt at være derude, men det var lidt underligt at være der, mens de fik besøg af deres venner, hvor kvinden også er engelsklærer, så hende kunne jeg snakke med, men hendes mand snakker ikke rigtig engelsk (ligesom Thalias mand)... Jeg følte mig lidt malplaceret...

Aftensmad på universitetet

De sidste par uger, har jeg spist på universitetet tre gange; tirsdag den 22. marts (hvor jeg bagefter tog i byen med Jamila og hendes veninde), tirsdag den 29. og onsdag den 30. marts. 

De to tirsdage jeg spiste der, spiste jeg sammen med Sanja fra Kroatien, men hun var der ikke om onsdagen. Til gengæld kom Genta ned og spiste sammen med mig om onsdagen. Hende har jeg ikke set siden jeg stoppede til græsk, så det var rigtig godt at se hende igen. 

Jeg havde ikke set nogen af dem i en måned, da jeg kom derned den 22. De fortalte allesammen, at timerne ikke er blevet bedre - tværtimod. Adda (den lærer de har mest) har mere travlt end nogensinde, så nu gennemgår de ikke længere de forskellige grammatiske regler, men skal bare selv læse sig til det, og så lave opgaverne. Det er meget tydeligt, at de skal nå alt alt for meget på for kort tid. Hun bliver åbenbart ved med at sige, at de skal skynde sig, for ellers når de det ikke, og så kan de ikke bestå eksamen.

Efter jeg er holdt, er der en del flere, der er begyndt kun at komme engang imellem. F.eks. kommer Sanja langt fra altid, men tager det som det kommer. Det er også gået op for hende, at hun ikke kan bruge denne eksamen til noget som helst, så hun lærer det hun kan, og hvis hun ikke består eksamen er det fuldstændig ligemeget. Sofia, som jeg altid sad ved siden af, er også begyndt kun at komme en eller to gange om ugen, og så læser hun ellers selv derhjemme, og får hjælp af sin mand, som er græsk, og sin svigerfar, som er gammel lærer. 

Jeg synes måske lærerne burde opdage og indse, at det måske er fordi undervisningen simpelthen ikke er god nok, at folk falder fra på denne måde...

Problemer med den danske mobil

I løbet af den sidste uge er mit danske nummer holdt op med at virke. Jeg tror, at det er fordi jeg fik tilsendt et nyt simkort for 3 måneder siden fordi jeg havde problemer med det gamle, men problemerne holdt op, og jeg fik aldrig aktiveret det nye. Så nu efter 3 måneder har de lukket det gamle. Ikke ret godt, når jeg også har skrevet det danske nummer på alle de ansøgninger jeg har sendt ud! Jeg havde heller ikke taletid på min græske telefon, så jeg fik Kristian til at lave en ny besked på min telefonsvarer, der fortæller, at den er midlertidig ude af drift, men at man kan ringe til det græske nummer i stedet for. Jeg fik bestilt et nyt simkort, som blev sendt hjem til far. Da han modtog det med posten, fik jeg det aktiveret over nettet, og far tjekkede at det virkede (med sin telefon), og så skulle det meget gerne være på vej ned til mig med posten. Jeg håber på at have det i løbet af næste uge, så skolerne kan komme i kontakt med mig, hvis de nu skulle have lyst til at ansætte mig.

Indtil videre har jeg sendt 26 ansøgninger - både til opslåede stillinger og uopfordrede, men indtil videre er der ikke en eneste skole, der har ringet til mig. Heldigvis er mange af tidsfristerne for at søge ikke overskredet endnu, så det kan da stadig være, at jeg får mig et job et sted...

Undervisning alene

Torsdag og fredag (31. marts og 1. april) skulle jeg have 6. klasse alene, da Thalia var på kursus. De andre lærere dækkede de andre timer, men jeg tilbød at tage 6. klasse selv, da de er gode nok til at forstå, hvad jeg siger uden at have brug for Thalia til at oversætte. På denne måde, kunne vi også indhente lidt af det tabte.

Torsdag arbejdede vi med "Det er ganske vist", men hold op, eleverne var nogle små djævleunger; de larmede, var koncentrerede og var fuldstændig ligeglade med, hvad jeg sagde. Sådan plejer de aldrig at være, så jeg var ret vred da jeg kom hjem. Det var bare så tydeligt ud fra deres opførsel, at de ikke så mig som en rigtig lærer, og nærmest så det som en fri-/hyggetime, når Thalia ikke var der. Thalia havde sagt til mig, at hvis jeg kom til at have problemer med dem, skulle jeg fortælle hende det, og så vil hun skælde dem ud i næste uge, men det synes jeg bare ville bekræfte eleverne i deres opfattelse af, at jeg ikke er en rigtig lærer, og det synes jeg absolut ikke ville være fedt. 

Da jeg kom op i klassen fredag, stod Anni (Thalias datter) og græd, og sagde at hun havde det rigtig skidt, mens jeg snakkede med hende faldt hun om på gulvet - blev godt nok forskrækket, indtil de andre ikke kunne holde masken og begyndte at grine - aprilsnar... Typisk mig at glemme, at det er 1. april - dumme unger :)

Jeg besluttede at starte timen med at fortælle dem, hvor vred jeg var på dem, og hvor skuffet jeg var, og at jeg ville stoppe projektet, hvis deres opførsel skal være sådan, når vi er alene. Jeg ville være sikker på at alle forstod, hvad jeg sagde, så jeg fik en af de dygtigste piger til at oversætte for mig, og det gjorde hun super godt. 

Beskeden gik direkte ind. De virkede næsten chokerede over at jeg skældte dem ud (måske fordi jeg ikke følte mig nødsaget til at råbe af dem, som Thalia gør, når hun skælder ud). De sagde undskyld og vi lagde det bag os, og så havde vi bare en rigtig god time. De arbejdede koncentreret, tyssede på hinanden, når de begyndte at larme for meget, og gjorde alt for at jeg ikke skulle droppe projektet. 

Der er kun én ting, jeg er nødt til at snakke med Thalia om, og det er, at Goerge (en af drengene) ødelagde en af de andre drenges sko. Jeg sendte ham egentlig ned på kontoret, men hverken skoleinspektøren eller viceinspektøren var der - de var taget hjem og holde weekend. Så jeg sagde til ham, at han var heldig med at han ikke skulle sidde dernede lige der, men at han kunne være sikker på, at det blev fortalt til deres klasselærer og skoleinspektøren på mandag.

Til allersidst i timen roste jeg dem (selvfølgelig) for at have gjort det godt, og sagde, at vi vil fortsætte som planlagt med projektet. 

I dag er det fars fødselsdag! TILLYKKE FAR... Jeg håber, at han har en rigtig god dag med familien. Jeg ville rigtig gerne have været hjemme og fejre ham, men det er der ikke penge til (selvom jeg godt nok savner det hele derhjemme - godt at Kristian snart kommer herned).

Til sidst lige en servicemeddelelse: Jeg har nu endelig fundet ud af, hvordan man åbner for kommentarer, så alle kan kommentere på bloggen og ikke kun dem, der har et login (ja, ved det godt, det er lidt sent at finde ud af det). Så nu kan man kommentere, hvis man har lyst - vælg enten at kommentere med profilen "navn/webadresse" og bare skriv jeres navn eller kommentere som "anonym" (vil dog stadig gerne have I skriver navn på, så jeg ved hvem der kommenterer).