torsdag den 24. februar 2011

Out of Athens

En begivenhedsrig weekend
Fredag den 11. februar strejkede busserne (lige for en gangs skyld), men denne gang behøvede jeg ikke at gå hjem, da musiklæreren på skolen, Margarita, tilbød at køre mig hjem. På vejen ombestemte vi os dog, og vi tog i stedet sammen ud og spiste frokost på en lille café Margarita kendte. Det var rigtig hyggeligt at sidde at spise og snakke med hende om alt muligt - lige fra fester og fritid til skolerne i Danmark. Efter at have spist, tog vi ned i en musikbutik, hvor Margarita skulle købe nogle cd'er. Jeg klarede dog at holde pungen i tasken, og købte ingenting. Jeg er faktisk lidt stolt af mig selv...
Lørdag besluttede jeg mig for at tage i biografen alene og se Hereafter med Matt Damon. På vej i toget/metroen ud til biografen mødte jeg Jamila, og fik hende faktisk overtalt til at tage med i biografen. Og det må man sige var heldigt, for det viste sig, at noget af filmen foregår på fransk... Ja, jeg ville have haft ret svært ved at forstå handlingen i de perioder, hvor de snakkede fransk og underteksterne var græske, så det var meget heldigt at jeg havde Jamila med, som jo er fransk, så hun oversatte for mig.
Lige en reklame for filmen The Tourist - bemærk hvordan grækerne staver Johnny Depp og Angelina Jolie.
Søndag var det så tid til The Meet Market. Det er et marked, der er forskellige steder i Athen-området, hver gang det er. Det er et marked med tøj, smykker, tasker, sko, mad... alt muligt. Min veninde Sanja, som jeg havde græsk sammen med, havde noget tøj til salg på markedet (hun er designer og har sit eget mærke), så jeg havde lovet at komme og sige hej. Jeg mødtes med Yana, Jamila og Jamilas to franske venner, der var på besøg, og så tog vi til marked. Det var et rigtig fint, lille marked. Tingene var bare lidt dyre, fordi det meste af det jo var små mærker... Men det var fedt at opleve - og dejligt at se Sanja.

Valentins Dag
Jeg er ikke ligefrem den store Valentins Dags-fejrer. Faktisk kan jeg overhovedet ikke lide denne tradition, og synes at den er rigtig plat. MEN når man har en veninde, der er en pladder-romantisk franskmand, ved man bare, at der er nødt til at ske noget.
Jamila inviterede os tøser hjem til hende og se Sex and the City-filmen, spise slik og popcorn og drikke cola. Lige en aften efter mit hoved. Det mest romantiske ved aftenen var, at Jamila havde hængt hjerte-balloner op rundt i lejligheden.
Erika, Birgit og jeg på vej hjem fra Valentins Dag med hjerteballoner.
Onsdag den 16. var jeg så lige en smut i biografen igen... Denne gang i biografen ude hos Thalia, for det var sammen med hende jeg skulle se Black Swan. Det er en meget mystisk, foruroligende, forstyrret, god film synes jeg. Jeg var nok ikke taget ind og se den, hvis ikke Thalia havde inviteret mig, men jeg er glad for at jeg sagde ja til tilbuddet.

Thessaloniki
Thessaloniki er den anden største by i Grækenland, og ligger i Nordgrækenland - 6 timer med tog.
Det siges, at det giver held, hvis man rører Aristoteles' tå, så det gjorde jeg selvfølgelig.
Deroppe er Judith fra Tyskland Comenius-assistent, og jeg havde arrangeret at tage på forlænget weekend hos hende, se byen og hendes skole. Jeg havde endda fået fri fra arbejde mandag, så jeg kunne blive der et par dage ekstra.
Så fredag den 18. efter arbejde, tog jeg toget fra Athen til Thessaloniki. Jeg ankom omkring kl. 21, hvor Judith mødte mig på banegården.
Judith har været syg de sidste par uger, så hun var ikke helt på toppen, men insisterede på, at jeg stadig boede hos hende. Vi tog direkte hjem til hende, hvor jeg mødte de to hun bor sammen med; Korinna fra Rumænien og Emily fra Storbritannien. De var rigtig søde.
Lørdag tog Judith og jeg så på turisttur i Thessaloniki.
Det mest kendte symbol på byen (kendt fra postkortene) Det Hvide Tårn.
Vi var rundt og se de vigtigste seværdigheder. Vi startede med at gå ned i nogle ruiner fra den romerske tid. Derefter gik vi ned forbi Aristoteles-statuen, hvor man lige skal røre hans venstre tå, og så gik vi op i det hvide tårn. Det hvide tårn var oprindeligt et fængsel, men er nu et museum. Det hed oprindeligt blodtårnet, men blev omdøbt til det hvide tårn, da en fange fik til opgave at male det hvidt i bytte for hans frihed.
Judith i Det Hvide Tårn.
Om aftenen tog vi over og spiste hos en af Judiths venner. Vi var 8 personer, der spiste sammen. Kun Judith og jeg var IKKE Erasmus-studerende. Jeg m ærligt indrømme, at jeg absolut ikke kunne lide de mennesker. De tog det som en selvfølge, at der skulle noget hash indenbords når man er sammen, så de sad og spiste hash-kage. Jeg sagde pænt nej-tak og følte mig meget malplaceret og utilpas i deres selskab. Derudover havde jeg hovedpine, og sad faktisk bare og ventede på, at Judith skulle blive klar til at tage hjem, så jeg kunne komme i seng. Jeg er glad for, at det ikke er sådan det foregår i min vennekreds.
Søndag havde Judith det stadig rigtig skidt, og hun besluttede at tage til vagtlægen. To af hendes venner tog med, og jeg tog ud i byen alene og så på byen.
Udenfor det arkæologiske museum er denne sav ved at save jorden op nedefra.
Jeg ville egentlig have været på det arkæologiske museum, men jeg kom først derned klokken 14.45 og det lukkede kl. 15, så jeg gik bare videre, på vej op mod Ano poli ("byen, der ligger over"), som er en gammel bydel, som er lidt særlig i forhold til resten af Thessaloniki.
Thessaloniki er en by, der ligger mellem havet og bjergene, så når man går op, går man væk fra vandet. Det er et godt lille trick at kende, når man har en tendens til at tro at man ved hvor man er, men så pludselig er faret vild... Da jeg gik rundt i Ano Poli's små gader, kom jeg selvfølgelig ud af kurs, men fortsatte et stykke tid, for at se bydelen. Da jeg så ville tilbage til Judiths lejlighed, begyndte jeg at gå nedad, og blev ved med det indtil jeg mødte noget jeg kunne genkende, og så fandt jeg tilbage.
Mig oppe ved den gamle, byzantinske bymur.
Da jeg kom tilbage til lejligheden, var Judith stadig på sygehuset, men hendes roommates var hjemme, så dem snakkede jeg lidt med. Emily skulle flytte værelse (til et større værelse), så hendes blev tomt. Hun var så så sød at rede op til mig inde på hendes gamle værelse, så jeg ikke behøvede at sove i Judiths dobbeltseng sammen med Judith, hvis hun nu havde noget smitsomt. Super sødt af hende synes jeg.
Da Judith kom hjem (efter 6 timer) var hun helt færdig, og resten af aftenen slappede vi af, hun sov en del og trængte bare til at være lidt alene på værelset, så jeg sad ude i stuen sammen med de to andre og Korinnas ven, som kom på besøg.
Mandag var jeg igen ude alene, for Judith var blevet tvunget til at blive i sengen. Planerne om at komme med hende på arbejde tirsdag var også aflyst, da hun ikke måtte tage på arbejde en uge mens hun var på antibiotika.
Jeg kom på det arkæologiske museum, og fik også set mere af byen og af butikkerne, hvor jeg måske kom til at bruge lidt penge.
En eller anden kirke i Thessaloniki.
Om aftenen slappede jeg bare af sammen med de andre i lejligheden. Det var rigtig hyggeligt.
Tirsdag var dagen for min tilbagevenden til Athen, men jeg skulle først med toget klokken 16.30, så jeg havde tid til at tage på museum og på shopping igen (fandt shoppinggaden). Jeg tog på det byzantiske museum. Der var gratis indgang, og det undrede jeg mig lidt over, for det er normalt kun os med græsk studiekort, der kommer gratis ind. Jeg fandt dog ret hurtigt ud af hvorfor. Lige når man kommer ind på museet, er der et skilt, der fortæller hvad der er i de forskellige rum. Der er 12 eller 13 rum på museet, men da jeg kom til det 4. og skulle til at gå ind i det 5. rum, var det afspærret, og resten af museet var lukket... Lidt en skuffelse, for de første fire rum var ret spændende.
Jeg fik shoppet lidt mere inden jeg tog tilbage til lejligheden for at hente mine ting og sige farvel til Judith.
Alexander den Store.
Jeg kom med toget og sad bare og læste og lyttede til musik det meste af tiden. Toiletterne var åbenbart i stykker, for de var låste på hele turen, så selvom jeg trængte til at komme på toilet, måtte jeg bare vente til jeg kom hjem. I den situation var det så ret træls, at toget af ukendte årsager blev over en time forsinket, så togturen blev 7 timer lang i stedet for 6. Jeg nærmest løb hjem fra stationen... Også lidt fordi, at det ikke er så rart at gå derfra og hjem alene omkring midnat.

Åbning af butik
I dag (den 24. februar) var jeg på arbejde og derefter hjemme at slappe lidt af, indtil Elissavet ringede til mig for at høre, om jeg ville med til åbningen af Arcturos' nye butik i Athen, tæt på vores lejlighed.
Åbning af Arcturos-butikken.
Arcturos er en organisation, som arbejder for de vilde bjørne og ulve i Grækenland. Elissavet er frivillig i denne organisation. I butikken sælger de t-shirts, sweatshirts, forklæder, kasketter, notesbøger, kuglepenne, blyanter, ure, kalendre, bamser, musemåtter, muleposer osv. osv. osv.
En ulv og bjørn i dagens anledning.
Efter at have været til åbningen og brugt lidt penge der, gik vi videre til en udstilling, som Grundtvig-folk lavede. Grundtvig er et program på linje med Erasmus og Comenius. Der var folk fra forskellige lande med smagsprøver på mad, slik og drikke, kunst osv. Det var okay spændende, men følte mig lidt malplaceret, da vi var nærmest de eneste, der ikke er med Grundtvig-ordningen. Det mest spændende var en tyrkisk pige, som viste hvordan man laver tyrkiske malerier. De er helt fantastisk flotte. Jeg er meget imponeret.
Et af de tyrkiske malerier, som lige blev lavet på 5 minutter.
Nu er der kun under en uge til at Thalia og jeg skal afholde kursus om at bruge smartboard i undervisningen... Uha, jeg er allerede ved at være nervøs. Der har været så mange interesserede, at vi er nødt til at gentage det igen senere på foråret. Der er rigtig mange, der har ringet og prøvet at komme på listen, selvom der for længst er fuldt hus, og grækerne har det altså med ikke at respektere, at der ikke er pladser nok, så det bliver lidt spændende at se, hvor mange der rent faktisk dukker op. Jeg synes det er vildt respektløst hvis de dukker op, når de har fået at vide, at der ikke er plads til dem og at der vil blive et kursus senere på året. Vi har plads til 20, og det bliver umuligt at gennemføre tilfredsstillende, hvis der kommer 40, for vores plan er, at få dem op til smartbordet og lave forskellige ting, for at lære at bruge det. Men nu må vi se, hvor mange der dukker op. Jeg har sagt til Thalia, at vi burde få en dørmand, der kun lukkede dem ind, der stod på listen og så afviste resten.
Der er også kun en uge til at jeg får besøg af Kristian, Tina, P-A, far og Lene. Det glæder jeg mig også RIGTIG MEGET til.

søndag den 6. februar 2011

En tur til Salamina

Ekskursion med 5. og 6. årgang
Mandag den 24. januar var jeg på ekskursion med 5. og 6. årgang. De var ude for at lære noget om Byzans. De blev delt i årgangene og derefter delt i 3 grupper. Jeg fulgte den ene gruppe, der startede med at skulle op og høre om Byzans og lave noget gruppearbejde. Derefter havde de en lille spisepause.
Eleverne arbejder i grupper.

Efter pausen så de en 3D-film og til sidst lavede de nogle opgaver ved computerne. De så ud til at synes det var rigtig sjovt.
Da vi kom tilbage til skolen, strejkede busser igen, så jeg måtte gå hjem. Da jeg kom hjem var jeg super træt, så droppede at tage til græsk.

Sygdom blandt lærerne
Det virker ikke til at lærerne kan holde til det kolde vejr. Det har været meget koldt og blæsende i en stor del af januar, så mange af lærerne går og er småsyge hele tiden.
Også Thalia har været ramt. Da jeg kom ud på skolen om morgenen fredag den 28. blev jeg mødt af skoleinspektøren, som sagde, at Thalia var syg, så jeg måtte selv bestemme om jeg ville blive et par timer sammen med en anden lærer, eller om jeg ville hjem igen. Jeg valgte at tage hjem igen med det samme, da de fleste af lærerne snakker rigtig dårlig engelsk.
Da jeg kom hjem tændte jeg computeren og opdagede, at Thalia havde sendt mig en mail aftenen før, den havde jeg bare ikke set, da jeg ikke havde haft den tændt efter græsk. Hun skrev i mailen at hun havde lagt en besked på telefonsvareren. Det kunne jeg ikke forstå, for jeg har ikke telefonsvarer på min græske telefon. Det viste sig så, at hun havde ringet til mit danske nummer... Lidt dumt...
Klasselæreren for den 6. klasse, som jeg ikke har engelsk i, har nu været syg i halvanden uge. Og hvad har skolen gjort for at løse problemet? Jo, alle de timer klassen skulle have haft hende, bliver de delt ud i små grupper og skal være med i de andre klasser. Så der sidder 6. klasseselever i 4. klasse og laver ikke noget, fordi der ikke bliver taget hensyn til at de er der - der undervises til klassen og så må de bare sidde og være stille og lave ingenting. Det synes jeg er så kritisabelt, at det næsten gør ondt. Hvordan kan de tillade at eleverne sidder og spilder deres tid i andre klasser? Hvordan kan de tillade at der ikke bliver brugt penge på en vikar til dem? Jeg synes det er under al kritik!
De eneste der får bare en lille smule ud af det, er dem der er blevet placeret i "min" 6. klasse. De gange jeg har stået for undervisningen har jeg taget dem med på lige fod med de andre og forventet lige så meget af dem.

Undervisning
Jeg har siden nytår undervist 6. klasse i nordisk mytologi. Det har været rigtig sjovt og spændende, synes jeg.
Jeg startede med at fortælle om nogle af de vigtigste guder og jætter. Derefter læste vi myten om verdens skabelse, og eleverne skulle skrive deres egen skabelsesmyte. Det kom der nogle rigtig gode og sjove resultater ud af. Især en håndfuld af eleverne har virkelig fået brugt fantasien. F.eks. skrev en af eleverne en historie om, at jorden oprindelig er lavet af en kødbolle, der har roteret om solen indtil den var gennemstegt.
I denne uge har vi arbejdet med myten om, hvordan Odin mistede sit øje. Vi startede med at læse myten og kort snakke om den - sørge for at alle forstod den.
Derefter blev de delt i grupper, og fik til opgave at lave et lille skuespil. Først var de lidt usikre overfor opgaven, men gik i gang (det var mandag). Torsdag var der nogle af dem der spurgte, om det virkelig var meningen at alle skulle være med. Til det sagde jeg, at selvfølgelig skulle alle på "scenen". De ville meget gerne have mig til at vise et eksempel på, hvordan man kan gøre det, så vi aftalte at ALLE var med og viste deres skuespil fredag, og så startede jeg ballet med et en-mands-skuespil.
Fredag morgen (den 28. januar) sagde Thalia, at hendes datter Anni (som jo går i 6. klasse) havde sagt, at de havde haft for lidt tid til skuespillet. Det gjorde mig lidt nervøs for resultatet.
Da jeg kom op i klassen spurgte jeg om de var klar til "showtime" og det råbte alle ja til. Jeg spurgte også om de havde brug for 2 minutter til at forberede sig, men det mente de ikke, så vi gik i gang med det samme. Jeg startede med at lave et lille skuespil og så var de ellers allesammen vilde efter at komme op og vise deres skuespil. Og de var bare super gode. Jeg er så positivt overrasket over dem, og er rigtig glad for resultatet.
Som belønning for deres gode, hårde arbejde, skal vi på torsdag afslutte emnet med at se Valhalla.
Er en stolt assistent lige nu.

Sidste time til græsk
Jeg har taget beslutningen om at droppe græskundervisningen. Jeg havde mine sidste timer i mandags, og hold op, jeg er glad for min beslutning. Har ikke skænket det en tanke efter jeg er holdt derude, og har slet ikke dårlig samvittighed over, at jeg har "givet op" og droppet kurset.
Jeg savner dog lidt nogle af klassekammeraterne, men dem kan jeg da heldigvis stadig ses med. Jeg har beholdt mine studiekort, så jeg kan også komme derud engang imellem og spise sammen med dem efter deres timer. Jeg skal derud imorgen og spise, fordi en af pigerne har mistet sine bøger, så hun skal låne mine, nu jeg ikke bruger dem til noget som helst.
Jeg er rigtig glad for min beslutning.
Den sidste halvdel af mit ophold kommer nok til at være dyrere end den første halvdel, da jeg ikke er tvunget til at være her i byen 5 dage om ugen, men har større frihed til at tage på ture. Jeg har bl.a. købt togbilletter til Thessaloniki den 18. februar, hvor jeg så besøger den tyske assistent deroppe. Jeg har fået fri fra arbejde om mandagen, så jeg kan komme med hende på arbejde en dag og se hendes skole, og så komme tilbage tirsdag den 22. Den tur glæder jeg mig rigtig meget til.

Tur til Salamina med Jamila
I går, lørdag, havde Jamila, Yana og jeg planlagt at tage til en ø, der hedder Salamina, som ligger meget tæt på Athen, hvis vejret var godt.
Vi ville egentlig have været afsted i sidste uge, men der var vejret rigtig skidt.
Fredag aflyste Yana pludseligt, da hun havde fået andre planer. Jamila og jeg valgte at tage afsted alligevel, for vejrudsigten sagde høj solskin.
Klokken 10.30 mødtes vi i Peiraias, hvorfra vi tog båden til Salamina.
Billede taget fra båden.
Vi havde ikke noget kort over Salamina eller nogensinde været der før. Jamilas veninde har været der, og hun sagde, at hvis man går til venstre når man kommer af båden kommer man til centrum. Så da vi kom af, gik vi lidt til venstre og så til højre ind mod øen, og begyndte at gå på opdagelse i de små gader og i naturen. Jeg kunne hurtigt mærke, at jeg ubevidst har savnet naturen, for det er der jo ikke rigtig noget af her i Athen.
Det tætteste vi kom på toppen.
Det var rigtig hyggeligt at gå rundt uden at vide hvor præcis vi var, og bare opleve de stille gader i en fremmed by, på en fremmed ø. Det eneste vi hele tiden havde i baghovedet var, at vi skulle være tilbage kl 15, for der gik den sidste båd tilbage til Peiraias. Og eftersigende skulle der ikke gå nogen om søndagen.
De små gader.
Det første stykke tid var det en smule køligt, så jeg havde hue og halstørklæde på, men det blev hurtigt for varmt, da vejret var så godt.
Jeg nyder turen ud af Athen.
I byen, hvor vi var (jeg ved faktisk ikke engang hvilken by vi var i), var der rigtig mange hunde, der virkelig var opdraget til at være rigtige vagthunde. De gøede af os så snart vi kom i nærheden af deres hus, så folk har rigtig kunnet følge vores rute rundt i byen. Der var heldigvis ingen, der brokkede sig over at vi var på opdagelse. Der var en enkelt, der lige advarede os om ikke at komme for tæt på deres hund, som stod bundet udenfor huset, fordi den bidder.
Vi så mange pudsige ting i byen et stykke fra vandet.
Efter at have gået rundt i et par timer (vi ankom til øen 11.50) blev vi enige om, at vi måtte begynde at gå tilbage til båden. Vi mente begge to, at vi hele tiden havde haft udsigt (eller næsten udsigt) til vandet til venstre for os, så vi besluttede at gå ned til vandet og gå med det på højre side, og så måtte vi jo på et tidspunkt komme tilbage til båden. Der tog vi grusomt fejl! Vi gik og gik og gik og kom ikke til noget der overhovedet lignede den havn vi startede i. Da vi havde gået i en halv time spurgte vi en af de lokale, om hvor båden til Peiraias lå til, og hun pegede i den retning vi kom fra. Lige på den anden side af vejen var et busstoppested, og hun sagde at bussen kørte lige dertil. Fint, tænkte vi, hvornår kører den? "Den næste kommer nok ca. 15.05"... Shit... Vi forsøgte at blaffe tilbage af, for nu havde vi pludselig meget travlt, men igen stoppede.
Vi blev enige om, at vi skulle have fat i en taxa - midt i ingenting. Lige da vi blev enige om at vi skulle have en taxa, kom der en kørende. Der sad godt nok en dame i den, men taxaerne tager tit folk med op alligevel, hvis man skal i samme retning. Det skulle vi ikke, men jeg tror, at vi så ud til at være i så meget panik, at han tog os med alligevel. Vi kørte damen til hendes bestemmelsessted, og så var det ellers afsted mod havnen. Han snakkede ikke ret meget engelsk, så vi kommunikerede på en blanding af græsk og engelsk (er lidt stolt af mig selv). Han sagde, at vi nok kunne være der omkring 15.15 (åh nej, vi var virkelig kommet på afveje). Vi fik forklaret ham, at vi SKULLE nå den klokken 15, så han satte fart på og kørte meget stærkt hele vejen, og vi kom til havnen 14.58. Jeg sagde til Jamila at hun bare skulle kaste nogle penge efter ham og så spurtede vi hen til båden og nåede med.
Jamila og jeg før vi opdagede at vi var faret vild.
Da vi kom tilbage til fastlandet gik vi på restaurant i centrum af Athen og hyggede os og gik stille og roligt til metroen, som vi tog hjem. Da jeg kom tilbage til lejligheden var jeg helt færdig.
Jeg fortalte Elissavet om vores tur, og hun sagde så til mig, at hvis vi ikke havde nået båden til Peiraias, var der en anden båd, der sejler til en forstad til Peiraias, som sejler nærmest hver 10. minut hele døgnet og hele weekenden... Okay, så måske ville vi ikke være strandet på øen i flere dage, hvis vi missede vores båd, men det er også ligemeget, for vi var overbeviste om, at det var vores sidste chance for at komme tilbage, og vi nåede det, udelukkende pga. en dygtig taxichauffør.
Vi havde egentlig snakket om at tage i byen om aftenen, men vi var begge to så trætte efter den lange gåtur i det gode vejr og den friske luft, at vi bare tog hjem til os selv for at slappe af.
Det var en rigtig god tur - også selvom vi for vild. Det er ærgerligt at Yana gik glip af turen, men det var hendes eget valg.
Det er helt sikkert ikke sidste gang jeg tager på tur med Jamila - det var en super sjov og hyggelig tur!

lørdag den 22. januar 2011

Tilbage i Athen

Jeg vil ikke skrive så meget om de sidste dage før hjemturen til jul og om julen derhjemme, men kan dog lige sige, at de sidste dage i Athen var prægede af strejker og frustration over snevarsler i København. Jeg kom dog hjem kun nogle timer forsinkede. Og man må sige, jeg havde to fantastiske uger hjemme... Jeg gik rundt og tog lidt billeder af de sneklædte omgivelser, så eleverne hernede kunne se det, og jeg vil også lige dele et enkelt idyllisk snebillede med jer, her på bloggen.
Ravnstrup kirke efter en nat med sne.
Den 6. januar skulle jeg fyve over til Tina og P-A for at sove der inden afrejse til Athen. Jeg skulle flyve far Karup, og lige præcis mit fly var SELVFØLGELIG en time forsinket. Da jeg så kom til København, fandt jeg ud af, at de ikke er ret gode til at rydde sne fra fortovene, så jeg måtte kæmpe mig igennem sne fra metrostationen med kuffert og våde tæer... Men jeg nåede frem og havde en hyggelig aften.
Den 7. om morgenen tog jeg så til lufthavnen igen, og kom planmæssigt til Athen. Og hvordan var vejret så da jeg kom herned? Jo, her var over 15 grader og solrigt, så jeg havde det ret varmt da jeg kom herned. Da jeg kom hjem til lejligheden var Elissavet hjemme. Hun syntes det var helt vildt koldt, men jeg svedte.
Jeg havde selvfølgelig lidt ondt i halsen de sidste par dage i Danmark, og det blev ikke bedre da jeg kom herned, så jeg opholdt mig udelukkende i sengen hele weekenden...
Og så tilbage til hverdagen... Busserne har strejket mellem kl. 11 og 15.30 (eller hvornår de nu lige orker at starte igen) følgende datoer: d. 10. 11. 12. 13. (denne dag var det 24 timers strejke, hvor både busser og metro - alle transportmidler, strejkede), 17. 19. og 20. januar - og de varsler busstrejke igen på mandag... Godt at jeg ikke har noget imod at gå hjem fra arbejde...
Jeg har to gange gået til universitet (til græsk) sammen med Genta - men kun dage, hvor jeg ikke er gået hjem fra arbejde også, de dage venter jeg på at busserne begynder at køre igen.
Mig ved hovedindgangen til universitetsområdet.
Lige da billedet blev taget begyndte det at regne lidt, men det holdt hurtigt op igen...
Man får mange sjove ting at se, når man ligeså stille går gennem byen og holder øjnene åbne. F.eks. kan man kigge lidt nærmere på reklamerne på busstoppestederne...
Robert DeNiro (elsker deres stavemåde af engelske navne).
Hvad får jeg ellers tiden til at gå med udover at gå rundt når der er strejker? Jo, Jamila, Yana og jeg (de to andre Comenius assistenter her i Athen) er ved at snakke om at tage på weekend ud af byen. Det er bare ikke så let at finde ud af, da alt det spændende ligger langt fra Athen, og noget af det, som Yana og Jamila rigtig gerne vil se (og jeg følger gladeligt med dertil) er Meteora, som vi har fået at vide er næsten umulig at få set ordentligt hvis man ikke har bil. Vi kunne selvfølgelig leje en bil, men jeg skal ikke køre hernede - grækerne kører jo lige så skidt som italienerne! Så nu må vi se om det bliver til noget.
Jeg er også begyndt at lave andre planer. I Thessaloniki (2. største by i Grækenland) bor Judith fra Tyskland (også Comenius assistent), og hun har sagt, at hvis jeg vil en weekend til Thessaloniki, kan jeg bo hos hende og så vil hun være min tourguide. Så jeg er ved at finde ud af hvornår jeg kan komme afsted, og så skal jeg ned og have købt togbilletter... Det er ca. en tur med tog, der tidsmæssigt svarer ca. til København fra Viborg - måske lidt kortere... Men jeg vil rigtig gerne se Thessaloniki, og så er det jo med at udnytte, at jeg kender en der bor der.
Den største fordel ved at være hernede er næsten, at jeg får venner, som ikke kun kommer her fra Athen, men også andre steder fra i Europa, så jeg har nogen at besøge rundt i flere forskellige lande - altså når vi allesammen flytter hjem igen.
Der er også en fra mit græskhold, som her i februar flytter til Kreta, og hun har også sagt, at jeg endelig skal udnytte at hun bor der, og komme og besøge hende... Skønt skønt skønt.

I tirsdags (den 18. januar) var jeg i byen sammen med Jamila og hendes roommate Beata fra Slovakiet - hun er Erasmus-studerende og skal hjem i starten af februar. Vi valgte at tage ud en tirsdag, fordi der er en bar i Gazi (som er et bar/klub-område), hvor de spiller hiphop om tirsdagen - og kun om tirsdagen. Vi ville ud og danse til hiphopmusik, så vi var nødt til at skulle afsted tirsdag. Godt jeg havde fri onsdag formiddag.
Beata, Jamila og mig.
Jeg er stadig meget i tvivl om jeg vil fortsætte med græsk. Jeg snakkede med Thalia om det i går, og hun synes ikke jeg skal stoppe. Hun synes til gengæld at jeg skal tage den officielle græskprøve (bare på a-niveau som her er det laveste) i stedet for eksamen på universitetet, for hun har fundet ud af, at den eksamen der er på universitetet egentlig kun kan bruges hvis man vil studere her i Grækenland, hvorimod denne anden prøve hun har fundet, er officiel og gældende i alle EU-lande. Det må jeg sige ikke ligefrem gør det nemmere at beslutte om jeg skal holde eller ej. Thalia synes helt sikkert at jeg skal have bevis for at jeg har lært lidt græsk, men jeg er bare ikke sikker på at jeg kan bestå... Og så koster den officielle prøve også lige 65 euro... Alle tanker og gode råd er velkomne...
I denne weekend har jeg (igen) afslapper-weekend. Jeg har i dag været nede i den største boghandel (som bare er helt fantastisk), og der fandt jeg en ny engelsk roman af en forfatter, jeg er ret vild med, så mon ikke lige jeg skal læse lidt i den?

I går ringede de fra Special Olympics for at bekræfte at jeg stadig er klar til at hjælpe til sommer, tjekke at de havde alle de rigtige oplysninger på mig og spørge hvilken størrelse uniform jeg skal have.
Uh, det begynder at virke virkeligt nu... Jamila har også meldt sig, og er blevet tilknyttet Senegal (som også er fransktalende).
I juleferien fik vi forresten også bestilt billetter til Tina, P-A, far, Lene og Kristian til at komme herned til min fødselsdag. Det glæder jeg mig rigtig meget til. Nu skal jeg så bare have fundet et godt sted at spise til min fødselsdag... Men mon ikke det skal være den (lidt dyre?) restaurant med udsigt til Akropolis?
Jeg vender tilbage når der igen er sket lidt...

mandag den 20. december 2010

Tæt på julen

Så er det snart jul... Og ih, jeg glæder mig til at komme hjem på ferie.

Torsdag den 16. december var der (igen) 24-timers strejke, så jeg var (igen) fanget i gåafstand til lejligheden - dvs. ingen arbejde og ingen græskundervisning. Jeg sad og kedede mig hjemme, da Elissavet kom ind og spurgte, om jeg ville med ud at stå på skøjter. Der er en midlertidig skøjtebane ikke langt herfra, hvor man kunne skøjte en halv time gratis. Jeg gik med hende og kom da også op på isen. Min første oplevelse på skøjter, og jeg må sige, at det bare overhovedet ikke er mig! Jeg kæmpede mig igennem tre omgange på isen, og så hoppede jeg ud og fik sko på igen. Elissavet skøjtede videre, så jeg stod og så på. Det gør migikke noget at jeg stod og så på. Hellere det end at være på isen selv... Nøj, jeg syntes det var ubehageligt.
Elissavet PÅ skøjtebanen
Mig UDENFOR skøjtebanen.
Fredag kørte busserne så (endelig) igen, så jeg kom både på arbejde og til græsk. På arbejde fik jeg vist eleverne de powerpointshows og filmklip om dansk jul, som Bonnie havde sendt til mig. Det var de helt vildt begejstrede for. Vi havde lidt tid til overs, så de lærte (næsten) "nu' det jul igen" og de fik hørt et par danske julesange på youtube - bl.a. Julebal i Nisseland. Jeg havde fået lov til at bruge skolens eneste smartboard.  Det var bare lækkert at kunne bruge det, og det skal jeg helt sikkert bruge noget oftere, nu jeg har lært denne udgave lidt at kende.
En af dem, som arrangerer seminarer og kurser for lærerne i området havde spurgt Thalia, om hun ikke kunne afholde kursus. Det sagde Thalia ja til, og nu er jeg simpelthen blevet med-taler. Jeg skal bruge 45 minutter på at lære nogle græske engelsklærere at bruge smartboard i undervisningen, og forklare dem, hvorfor det er så fantastisk... Jeg ved ikke lige helt hvordan jeg skal få 45 minutter til at gå med det, men er sikker på mit budskab: alle skal have smartboard i klassen. Godt at det først er den 2. marts, så jeg har lidt tid endnu til at finde ud af hvad jeg vil sige.
Fredag efter græsk var min plan bare at tage hjem og slappe af, men den plan blev ændret, da Sanja fra græskholdet fik mig overtalt til at gå en tur med hende - bare 20 minutter... Ja sikkert, det endte med at jeg var hjemme 21.15 i stedet for kl 19 som jeg ellers ville have været. Men det var rigtig hyggeligt at gå og snakke, lære hende bedre at kende, og se en del af byen, som jeg faktisk ikke har set før.
Lørdag var ren afslapning. Jeg fik fredag Skønheden og Udyret på DVD i kalendergave af Kristian, så den så jeg lørdag aften. Havde købt slik og sodavand, så det var ren hygge. Heldigvis var jeg alene hjemme, så jeg kunne frit synge med på alle sangene, som jeg på mystisk vis stadig kan huske en del af.

I går var jeg inviteret ud til Thalia til frokost (kl. 13) og så skulle vi se et græsk juleteaterstykke om aftenen. Jeg kom lidt for sent ud til hende, fordi jeg var nødt til at vente på bussen i usædvanlig lang tid. Hun var meget forundret over at jeg kom for sent, for det plejer jeg jo ikke at gøre. Hun var dog ikke sur - og slet ikke da hun hørte hvorfor jeg var forsinket.
Vi fik god, græsk mad, snakkede og hyggede. I løbet af eftermiddagen gik Thalia og jeg en tur i en lille park de har i nærheden, og derefter gik vi i Jumbo, som er en butik, der har (næsten) alt - dog ikke mad og store møbler... Der var sindsygt mange mennesker, så vi skyndte os igennem butikken, og kiggede næsten kun på det, som vi var gået derover for at købe. Jeg regner med at tage derud igen imorgen tidlig, hvor jeg håber at der er færre mennesker, så jeg kan gå og kigge i ro og mag. Jeg er dog nødt til at skulle derud helt fra morgenen af, da busserne (igen) strejker fra kl. 12.
Thalia (th) og hendes datter Anni (tv) i teatret.
Det var noget af en oplevelse at se juleteater. Selvom jeg ikke forstod hvad der blev sagt, fik jeg fat i essensen og hele stemningen omkring græsk jul. Jeg må sige, at det er noget anderledes end hjemme... Tror nu, at jeg er meget glad for at jeg skal hjem til dansk jul i stedet for at holde græsk jul.
Juleteater.
Hele stykket varede ca. en time (uden pause), og det sluttede med traditionel sang og dans... Jeg tror (og går ud fra) at det var julesange... Jeg filmede et lille klip med sang og dans, som jeg har lagt på youtube, det kan ses på dette link: http://www.youtube.com/watch?v=RdgKH4u5KrY
Efter skuespillet var der traditionelle julekager til alle. Da folk ude i forhallen begyndte at danse og synge, gik jeg ud og tog bussen hjem.
Lidt græsk jul har jeg oplevet... På en måde...

I dag var jeg ikke på arbejde, da 6. klasse skulle på tur. Jeg ville gerne have været med, men de tog afsted klokken 8, og busserne begyndte først at køre kl. 9 i dag. Resten af dagen skulle jeg så kun have været med i 2. og 3. klasse, men det er dem, der står for underholdningen til juleafslutningen, så dem skulle vi ikke have alligevel.
Til gengæld var jeg til græsk - eneste gang i denne uge, da der er strejker igen imorgen og onsdag.
Efter græsk tog Irma, Genta og jeg ind til centrum og fik lidt at spise sammen - vores egen lille juleafslutning. Det blev dog overhovedet ikke sent, da både Irma og Genta skulle nå busser hjem og de stoppede med at køre igen kl. 21.
Grækerne er MEGET glade for at strejke!

Imorgen strejker busserne fra kl. 12 til 16. Jeg tager derfor i Jumbo fra morgenen af, og så går jeg måske ind i centrum og mødes med Genta når hun får fri fra arbejde, og hygger indtil busserne begynder at køre igen, så hun kan komme hjem.
Alt det her med strejker er meget frustrerende... Især fordi de ændrer tidspunkter hele tiden. Jeg har fundet en hjemmeside, der opdaterer om kommende strejker hver dag. I forgårs stod der på hjemmesiden, at på torsdag (hvor jeg kommer hjem på ferie) kører busserne kun fra kl. 9 til kl. 21 og med færre afgange end normalt. Resten havde ikke besluttet sig endnu. Det var fint nok, så kunne jeg i det mindste komme til lufthavnen med bus. Så skulle jeg bare afsætte ekstra tid til det, da der nok vil være mere trafik, hvis metroen vælger at strejke. I går stod der så, at metroen ville køre indtil kl. 11 - okay, så kunne jeg tage metroen hen til bussen i stedet for at gå, og stadig afsætte ekstra tid pga. ekstra trafik. Nu her til aften er det så ændret til, at metroen kører fra kl. 9 til 22, så jeg kan tage den hele vejen til lufthavnen... Hvis det altså passer, og at den også kører helt ud til lufthavnen.
Jeg tror jeg sætter ekstra tid af uanset hvad, så jeg er sikker på ikke at komme for sent, men at jeg kan nå at gå op og tage bussen i stedet for, hvis metroen ikke kører til lufthavnen... Og de kan jo nå at ændre mening et par gange endnu, så jeg skal vist ikke føle mig for sikker før jeg er tjekket ind i lufthavnen. Jeg har heldigvis ikke hørt noget om lufthavnsstrejke endnu, så jeg håber at de arbejder normalt derude. Den sidste forhindring på min hjemtur er så evt. sne i København. Min veninde tog hjem til Frankrig i går, og hun var 5 timer forsinket da hun endelig kom til Paris - pga. vejret i Nordeuropa.
Jeg synes, at hvis jeg kommer udenom strejker og kommer helt til lufthavnen og ind i flyveren uden problemer, så kan vejret simpelthen ikke være bekendt, hvis det også modarbejder min hjemkomst.
Jeg VIL hjem til tiden!
Halvanden dag til jeg, efter planen, letter fra græsk jord... Glæder mig til dansk julemad - er der en, der gemmer en klejne til mig?

onsdag den 15. december 2010

Krisen kradser

Så er det blevet december... Og en ret stille en af slagsen. Der er ikke sket så fantastisk meget her i julemåneden...
Måneden startede med rengøring og oppyntning. Jeg havde fået Tina til at tage lidt julepynt med, så det blev lavet og hængt op.
Kristian havde sendt en pakke herned - det krævede lige lidt at få den udleveret, med en pakkekalender til mig. Ih, det er skønt at have pakkekalender.
Lørdag den 4. gik jeg en tur rundt i centrum sammen med Yana fra Bulgarien, som er Comenius-assistent i en af forstæderne. Vi gik bare rundt og hyggede os og snakkede, og endte med at spise frokost derinde, inden vi tog hjem igen.
Om søndagen var der julemarked på en privatskole, hvor det firma Elissavet arbejder i gør rent. Så det var hende der havde hørt om det og tog mig med derud. Der var mange mennesker og masser af ting og mad at købe. Eleverne havde fået lavet nogle rigtig flotte ting, som de solgte (til overpris). Derudover havde de indrettet nogle af klasselokalerne som spisesteder med forskellig mad. Elissavet og jeg gik ind og spiste i det tyske klasseværelse, hvor vi fik pølser og Elissavet smagte glögg. Her solgte de også chokoladejulekalendre, men de kostede 12 euro, så det var lige i overkanten...
Julemarked den 5. december med høj solskin.
Efter markedet tog jeg tilbage til lejligheden og fik lavet lektier osv. inden jeg om aftenen skulle ud og besøge Jamila (Comenius-assistent fra Frankrig). Hun holdt julehygge sammen med sine to roommates, som er Erasmus-studerende. Vi var en flok på ca. 12 fra ca. 8 forskellige lande, så det var rigtig international julehygge. Det var rigtig hyggeligt med julemusik, julepyntet lejlighed, stearinlys, juleslik og -kager og glögg til dem, der ønskede det. Jeg var desværre nødt til at tage forholdsvist tidligt hjem, da jeg skulle møde kl. 8 mandag morgen.
Om tirsdagen kom der pakke fra Tina, som havde sendt adventsgaver til mig. Aldrig er jeg blevet så forkælet af så mange mennesker i december... Det er super lækkert.
Onsdag den 8. var der strejke både ved busser og metro (de plejer ellers at lade det ene køre, så man stadig kan komme lidt rundt). Græsk var aflyst, da de fleste af os kommer med bus.
Fredag spiste jeg ikke på universitetet, som jeg ellers plejer, men tog ud at spise sammen med to af pigerne fra græsk (Genta og Irma). Det var hyggeligt, men koldt. Vejret var skiftet meget voldsomt fra ca. 20 grader og solskin den ene dag, til ca. 5 grader dagen efter... Det var noget af en omvæltning.
Lørdag begyndte det endda at sne lidt - det lagde sig dog desværre ikke. Jeg tog med Jamila i biografen kl 12.30 lørdag og så Harry Potter (igen). Vi var de eneste to i hele biografen, så vi havde det hele for os selv. Man kan godt mærke at krisen kradser ved grækerne...
Da vi havde set filmen var vi nødt til lige at pjatte lidt rundt i forhallen og tage billeder.
Jamila og Snape i biografen.
Jeg skulle så lige have taget billede ved en anden reklameplakat.
Jeg valgte at tage metroen hjem, selvom det tog lige så lang tid som at gå, fordi jeg skulle omkring Syntagma og skifte, men orkede ikke at gå i kulde og sne. Og når man nu har månedskort...

Så blev det søndag den 12. Jeg stod op ved 10-tiden, og fandt med det samme ud af, at der ikke var noget strøm i lejligheden. Efter et stykke tid stod Elissavet også op, og fortalte, at de havde sagt i nyhederne at strømmen ville blive taget i hele Athen pga. noget reparation og kulden (sikke noget pjat - ikke engang tæt på 0). De ville tænde for det igen så hurtigt som muligt, men senest kl 16. Jeg lå i sengen hele dagen og prøvede at holde varmen og holde sulten. Jeg kunne jo ikke rigtig lave noget mad, og det jeg havde var i køleskabet, og det har jeg hørt, at man helst ikke skal åbne når strømmen pludselig forsvinder.
Klokken 16 var jeg så klar til at lave mad, men strømmen kom ikke... De tændte først for strømmen ved 17.30-tiden... Det var en LANG kedelig dag.
Et lille decemberbillede fra en dag, jeg gik en tur.
I mandags varslede de så strejke ved busser og metro igen... Vores græsklærer havde hørt det tidligere, så vi havde besluttet at aflyse timerne og også timerne onsdag (altså i dag), da der også var varslet strejke. Strejken mandag skulle vare fra kl. 11 til 17. Jeg tog på arbejde, men fik fri kl. 10 så jeg kunne nå en af de sidste busser hjem. Der var bare lige ét problem; bussen kom aldrig. Det endte derfor med, at jeg gik hjem alligevel. Det tog en time, og de første ca. 15 minutter regnede det. Jeg har ikke fortalt Thalia at jeg gik hjem, for så bliver hun bare "sur" over at jeg ikke kom tilbage og ventede på at hun kunne køre mig hjem. Men synes ikke det var slemt at gå hjem, og jeg har kun godt af motionen.
I går strejkede de så igen - alle 24 timer og igen både busser og metro. Igen var græsk aflyst. Til gengæld så mit hoved sit snit til at give mig hovedpine, så jeg pænt kunne blive liggende i sengen...
I dag har vi så igen strejke, så igen laver jeg ingenting.
I morgen er der igen strejke, så der har jeg også fri fra både arbejde og græsk (medmindre jeg vælger at gå på arbejde - det overvejer jeg lidt, selvom Thalia synes jeg skal blive hjemme). Synes det er helt vildt irriterende at de strejker hele tiden, men samtidig kan jeg godt forstå, at de er utilfredse med hvordan forholdene er. Desværre ser det ikke ud til at de får noget ud af alle de strejker og demonstrationer - udover de generer hinanden og gør det besværligt at komme på arbejde og i skole, og at de gør taxachaufførerne rige.
På fredag burde det hele køre som normalt. Jeg har ikke hørt om nogle strejker i næste uge, og hvis de prøver at forhindre mig i at komme ud i lufthavnen og hjem på ferie på næste torsdag, bliver jeg meget vred!

Temperaturerne er steget lidt igen, så vi har omkring 10 grader om dagen. Det passer mig udemærket. Athen har nemlig den kolde, kolde vind, som vi kender så godt hjemme fra Danmark. Så når det blæser er Athen faktisk et af de koldeste steder i Grækenland  (i hvert fald fastlandsdelen)...

8 dage til juleferie hjemme i Danmark. Ih, jeg glæder mig.

tirsdag den 30. november 2010

Special Olympics, here I come!

Planerne for weekenden var, at Tina skulle komme til Athen natten mellem torsdag og fredag. Jeg havde aftalt med de to andre Comenius assistenter, som er her i Athen-området, at vi skulle spise sammen inden.
Kort tid inden jeg skulle afsted, ringede Tina og sagde, at de var meget forsinkede fra København pga. sne, så hun var ikke sikker på at hun kunne nå flyet videre fra Amsterdam til Athen.
Jeg tog ud med pigerne, og under middagen, ringede Tina og sagde, at hun ikke havde nået flyet, så hun var strandet i Amsterdam. Det var bare rigtig surt. Heldigvis kunne hun komme med et fly videre allerede dagen efter, så jeg skulle hente hende i lufthavnen kl. 13.40.

Da hun endelig kom, tog det lidt tid at komme tilbage til lejligheden, så jeg besluttede ikke at tage til græsk, men at være sammen med Tina i stedet for. Vi gik ned i byen da vi havde sat bagagen i lejligheden. Vi ville egentlig have været på Akropolis, men fordi det er vinter, lukker de allerede klokken 15. Vi endte med bare at gå lidt rundt, indtil vi skulle have tidlig aftensmad.
Da vi havde spist tog vi metroen ud til en biograf, hvor vi så Harry Potter - den var på engelsk med græske undertekster. Tina havde set den før, men vi har set alle de andre Harry Potter-film sammen i biografen, så denne skulle selvfølgelig også ses. Super god film. Vi så en plakat i biografen, hvor de har skrevet "Harry Potter" med græske bogstaver.
Det er lidt svært at se pga. lyset, men sådan skriver man Harry Potter på græsk.
Lørdag hyggede vi os n med at gå på Akropolis og på New Akropolis Museum. Derefter fik vi frokost (spiste alt, alt for meget), og så forbrændte vi det hele ved at shoppe. Det var rigtig hyggeligt at gå og kigge på tøj sammen med Tina - det har jeg savnet.
Tina og jeg ved Parthenon på Akropolis.
Om aftenen spiste vi ude. Det var super rart at sidde og spise og snakke med Tina. Da vi ville hjemad igen havde vi dog lidt svært ved at få lov til at få regningen - måtte spørge efter den tre gange, før vi fik den.
Da vi kom hjem, så vi Sex and the City 2 på computeren (vi havde lejet den over nettet). Det er dog den dårligste og mest intetsigende film jeg nogensinde har set! Det var virkelig spild af tid at se den. Det er så tydeligt, at de er løbet tør for ideer, men bare vil blive ved med at hive penge ud af SATC-fans! Det kan jeg bare slet ikke respektere... Nøj, hvor er jeg skuffet.
Godt vi kun havde lejet den, og ikke købt den.
Søndag stod vi op i okay ordentlig tid, og gik ned på "ancient Agora" (ved ikke lige hvad det hedder på dansk). Vi gik stille og roligt rundt i området og snakkede og hyggede os. Og hvad ser vi så???
Ja, I ser rigtigt. Det ER en sommerfugl ved blomsterne.
Vi kiggede ikke kun på vilde dyr, men også lidt på ruiner. Vi var bl.a. oppe og se Hefaistos-templet, som vist nok er det bedst bevarede tempel i Grækenland... Også her skulle der lige tages billeder (selvfølgelig).
Tina ved Hefaistos-templet.
Desværre var Tinas Athen-tur allerede ved at være ovre, så vi måtte ret hurtigt tilbage til lejligheden efter hendes ting, og så afsted til lufthavnen. Jeg er ked af at hun kun kunne være her så kort tid, men vi hyggede os rigtig meget, og der er jo ikke ret lang tid til jul, hvor jeg kommer hjem...
Det var lidt trist at tage hjem efter at have sat Tina på flyet. Og jeg må indrømme, at jeg var lidt bekymret for, om der ville være problemer i Københavns lufthavn igen pga. sne. Hun kom heldigvis hjem uden problemer.
Lige endnu et billede af de skønne Fransgård Eriksen-søstre.
Det var alt i alt en rigtig god weekend, men den dejligste søster i verden.

Og så kommer vi til, hvorfor titlen på dette indlæg er som det er...
Jeg var i dag til møde med en dame fra Special Olympics, som er olympiade for mentalt handicappede. Det er i Athen i juni-juli næste år, så de har brug for rigtig mange frivillige. Jeg havde sendt en ansøgning afsted i håb om at blive en af dem, som tager sig af den danske delegation.
Hun fortalte om hvad en frivilligs opgave er, og sagde, at hun kun skulle bruge to frivillige til den danske delegation. Hun havde heldigvis kun fundet den ene, så jeg bliver den anden! Det synes jeg er super fedt.
Det som hun sagde vi skal er, at når de ankommer, skal vi være med til at underholde dem mens de venter på at blive registrerede korrekt osv. Derefter skal den danske delegation til Cypern i 4 dage på kulturel tur (det kan ændres, men som det ser ud nu, er det Cypern). Der skal vi bare være sammen med de delegerede og lære dem at kende. Den 25. juni er der åbningsceremoni, og der skal vi så følges ind med delegationen, og sørge for at de allesammen har det godt, hjælpe dem med transport hjem, hvis de vil hjem før tid osv.
Under konkurrencerne skal vi hjælpe til med det praktiske, når de har problemer, og ellers skal vi heppe på holdet og skabe holdånd. Til sidst er der afslutningsceremoni (eller hvad det hedder), og til sidst skal vi sende dem hjem igen. Så det bliver mellem to og tre ugers "arbejde".
Der kommer i alt 120 fra Danmark - 86 deltagere. Det bliver super sjovt at være med til. Det virker næsten som om det er mere ferie og sjov end arbejde. Det skal nok blive hårdt alligevel, men jeg glæder mig rigtig meget til at være med til at gøre Special Olympics så godt som muligt, for de danske deltagere, trænere, familier osv.
Der er gratis entré til alle konkurrencerne, så hvis der er nogen, der regner med at skulle til Athen i perioden 25. juni til 4. juli, skal de være velkomne til at komme og heppe på de danske "atleter".
Det bliver en helt fantastisk oplevelse, og den bedste afslutning på et godt år hernede.

onsdag den 24. november 2010

En stille uge

I onsdags (den 17. november) holdt grækerne national "helligdag"/fridag/mindedag. De mindedes den 17. november engang i 70'erne, hvor der var oprør mod diktatoren. En masse studerende gjorde oprør, og søgte tilflugt inde på Polyteknio's område (polyteknisk universitet). Normalt må politi mv. ikke komme på universitetsområder, men det så diktatoren stort på, og sendte militæret ind. Mange døde under "angrebet". Efter det faldt diktatoren. Derfor mindes de de døde og fejrer diktaturets fald denne dag.
Det blev fejret med "skuespil" og sang på skolen.
Optræden på skolen den 17. november.
Fredag den 19. flyttede vores italienske roommate tilbage til Italien, så nu er vi kun to i lejligheden igen, og leder efter en ny til at bo på det tredje værelse.

Jeg skulle have været til en velgørenhedsfest lørdag og ude hos Thalia søndag, men jeg var nødt til at tage hjem efter arbejde pga. voldsom forkølelse, så jeg kom ikke til græsk fredag. Jeg blev i sengen lørdag, søndag og mandag formiddag. Mandag eftermiddag tog jeg til græsk.
Jeg synes det er rigtig surt at være gået glip af de ting pga. sygdom, men det var vigtigt for mig hurtigt at komme ovenpå igen, fordi jeg jo får besøg af Tina i morgen.
Jeg er kommet over forkølelsen, så det er super dejligt.
Det er stadig godt og lidt varmt vejr hernede, så det kom lidt bag på mig at jeg ligefrem blev tvunget i seng af snot. Thalia var meget forstående og nærmest tvang mig til at blive hjemme mandag, når jeg nu ville være ekstra modtagelig for børnenes bakterier. Det er super dejligt at hun passer sådan på mig, hun tager virkelig opfordringen fra Comenius-mødet alvorligt om, at mentorerne ikke kun er kolleger og mentorer, men også en forældre-figur mens vi er hernede.

I dag blev jeg ringet op af folkene fra Special Olympics (Athen 2011). Jeg skal til samtale med dem på tirsdag (klokken 10 græsk tid) om at blive frivillig næste år. Det er jeg rigtig spændt på.
I morgen har jeg nogle timer efter græsk og før jeg skal hente Tina, hvor jeg ikke har noget at lave, så jeg har indkaldt de to andre assistenter i Athen til at underholde mig. Det ville de heldigvis gerne, så jeg skal ud og spise med dem inden jeg tager ud til lufthavnen. Vi skal spise nede i centrum, så det er dejligt nemt at hoppe på metroen eller bussen når jeg skal afsted. Så slipper jeg også for at gå alene omkring Omonia midt om natten/sidst på aftenen.
Jeg glæder mig super meget til at få besøg af Tina. Det bliver en fantastisk (og længe ventet) søsterweekend.

Som I kan se, er der ikke sket meget den sidste uge, men jeg kan selvfølgelig ikke forvente at alle uger er lige begivenhedsrige. Det ville have været en super uge, hvis den forkølelse havde valgt at ramme en anden. Jeg er dog langt fra den eneste, der har været nødt til at ligge i sengen en dag eller to...